Aalborg

Malou Kaastrup er coach i Aalborg

Mit navn er Malou Kaastrup. Jeg er færdiguddannet coach igennem Sofia Manning, og p.t er jeg lærervikar på en folkeskole, danseinstruktør hos House Of Dance, samt har min egen coaching virksomhed inspire by malou.

Jeg har det seneste år været vikar på en folkeskole, hvor jeg underviser elever fra 1. til 9. klasse. Igennem 8 år har jeg desuden undervist i dans hos dansestudiet House of Dance i Aalborg. Derudover har jeg coachet piger/kvinder fra 16-25 år, som ofte har handlet om at hvile mere i sig selv, styrke sit selvværd og stå ved sig selv.

Jeg oplever en enorm meningsfuldhed, når jeg omgiver mig med børn og unge. For mig giver det mening at sprede glæde, give tryghed og god energi til de unge og børnene i deres hverdag, og jeg bliver uendelig glad, når jeg mærker, at de rykker sig, og når jeg mærker, at de har haft en god dag, dansetime eller coachsession.

Til sommer søger jeg ind på  læreruddannelsen i Aalborg. 

 

Her kan du skrive direkte til Malou

Coach i Aalborg

Hvad kan du få ud af at komme hos mig?

Som pigepotentiale-coach vil du mærke, at jeg brænder for at hjælpe dig med at vælge dig selv til. At acceptere dig selv og dine valg både på dine gode og mindre gode dage. Jeg håber specielt, at jeg kan hjælpe dig med at stå stærkere i dig selv og ønsker at være en motivation og støtte i vejen hen til målet. Jeg er 21 år, og derfor er jeg i øjenhøjde med de unge, da gymnasie- og folkeskoletiden ikke ligger særlig langt tilbage. I et forløb hos mig, vil du opleve at blive mødt med forståelse og åbenhed samt finde et sted, hvor du trygt kan dele, hvad du har på hjerte.

Hvordan foregår det

●  I rolige, hyggelige omgivelser

●  En nærværende og tryg stemning

●  Et rum hvor alle tanker og følelser er velkomne, som bliver i mellem os

 

Gratis afklarende samtale

Du er altid velkommen til at booke en gratis 30 min afklarende samtale inden opstart af et forløb.

Mere om Malou

For mig betyder nærvær med familie og venner meget, jeg elsker at tilbringe tid med mine nærmeste, og sætter enormt meget pris på dybe, lange snakke, hvor jeg glemmer alt om tid og sted. Jeg har altid vidst, at jeg gerne ville arbejde med og hjælpe mennesker. Jeg elsker at dele ud af, hvad jeg har på hjertet, og jeg bliver inspireret af andre mennesker og deres historie. Desuden inspireres jeg gennem bøger, naturen, rejser, podcast, bevægelse samt selvudvikling. Jeg har mærket, hvordan coaching, ærlighed og selvkærlighed har rykket på min egen selvudvikling de sidste tre år. Og jeg har coachet piger/kvinder til at hvile mere i dem selv, og rumme deres gode og mindre gode sider. Jeg har set dem gå vejen hen til deres mål trods frygt og destruktive tanker.

Her kan du skrive til Malou i Aalborg

10 + 9 =