fbpx

Ej, nu overreagerer du altså!

Dén sætning er måske en af de værste sætninger jeg i mit liv har hørt. For den sætning betyder, for mig, at den der siger den slet ingen idé har om, hvordan jeg har det. Jeg føler mig ekstremt svigtet af den der siger sådan til mig.

Dét der sker når jeg reagerer meget voldsomt på noget, er at jeg får det der hedder et mentaliseringssvigt. Det betyder at jeg er så opslugt i mine følelser, at de er så voldsomme at jeg ikke kan skabe en logisk sammenhæng mellem mine handlinger, tanker og mine følelser. Det er ofte når jeg er vred eller når jeg er ked af det, det sker. Jeg kan blive knust til 1000 stykker ved en enkelt sætning. Noget jeg troede, som nogen tager fra mig eller modsiger mig. Det er to grundfølelser som tit overlapper hinanden og dækker for hinanden fordi de er så svære at arbejde med.

Hvis jeg bliver rigtig ked af det kan jeg nemt komme til at vise at jeg er vred. Jeg bliver rasende! Jeg råber og skriger og skaber mig. For den ked-af-det hed kan jeg slet ikke bære. Jeg er helt ødelagt af måske svigt, sorg, skam eller skuffelse. Men det er nogle ret heftige følelser at mærke og så kan hjernen ikke altid overskue det. Så går den tilbage til en default der hedder BESKYT BESKYT BESKYT – gerne ved vrede. Ved at skubbe andre væk, såre dem som de har såret mig. Men i virkeligheden er jeg jo rigtig, rigtig ked af det. Jeg vil have det skal føles rart igen. Jeg vil forstås.

Det kan også være en situation hvor jeg græder helt uhæmmet over at vi ikke skal ud og gå en tur alligevel. Det er en ret lille ting – vi kan jo gå en tur en anden dag. Men dén skuffelse kan trigge mine følelser af at blive svigtet og forladt. Rigtig skræmmende følelser.

Logisk set ”overreagerer” jeg på hændelsen. I realiteten reagerer jeg faktisk på alt muligt andet, som jeg har haft undertrykket i kortere eller længere tid. Derfor overreagerer jeg jo ikke – jeg reagerer forholdsvist forventeligt og hensigtsmæssigt på dét jeg føler i det øjeblik. Mine følelser vedrører dog ikke blot denne isolerede situation – men meget andet også.

Det kan være rigtig svært for andre at forstå, hvorfor jeg reagerer så voldsomt som jeg gør. Mit aller bedste råd til når nogen reagerer på en helt anden måde end der ”passer” til situationen, er at spørge. Spørgsmål gør at man føler sig forstået og man mærker velviljen fra den der spørger, mærker at det ikke er helt håbløst det her.

 

Gode spørgsmål at stille en der reagerer uhensigtsmæssigt på en given situation:

  • Hvad er det der gør dig så vred/ked-af-det her? (undgå gerne dømmende ord som f.eks. hysterisk)
  • Er der noget andet der gør, at du bliver vred/ ked-af-det?
  • Vil du snakke om det?
    • Med mig?
    • Hvem kan vi ringe til?
  • Hvad kan vi gøre for at hjælpe dig?
  • Vil du have et kram? (respekter et nej)

Det vigtigste jeg gerne vil fortælle, er at der (for mig) som sådan ikke er noget der hedder at overreagere. For man reagerer præcist i henhold til det man føler i det givne øjeblik. Der er til gengæld hensigtsmæssige og uhensigtsmæssige måder at reagere. Hvis man slår, sparker eller lign. er det en meget voldsom reaktion på de følelser der regerer inden i. Dette kan afspejle at der er mange og meget voldsomme følelser på spil. Dog er det ikke i orden at reagere på denne måde. Nøglen er at starte en dialog til at afdække hvorfor der bliver reageret så ekstremt voldsomt.

Et af vores største ønsker er at blive forstået. At føle os forstået og accepteret. Hele mit liv havde jeg fået at vide at jeg havde overreageret på det ene og det andet. Til jeg mødte en ergoterapeut som sagde: ”Det forstår jeg godt! Det lyder da også rigtig hårdt, det du har gang i”. Og dér brød jeg helt sammen i lettelse. Jeg gjorde jo ikke noget forkert. Jeg kæmpede og gjorde det så godt jeg kunne og det var en korrekt følelse, at jeg følte det var hårdt. Der var en der var enig i, at jeg gjorde det godt nok. Enig i at jeg var god nok. Hun forstod. Aldrig har jeg været så lettet i hele mit liv. Jeg overreagerede altså ikke, når jeg sagde jeg følte mig udmattet, håbløs, opgivende og pisse vred over jeg skulle have det hårdt. Her sad der en fremmed og forstod alt det ingen andre forstod.

Derfra var det hele faktisk ikke så hårdt mere. For jeg var okay.

Mine følelser er valide og okay.

Det er dine følelser også.

 

Knus Selina

Vil du læse mere fra Selina? Så finder du det herunder:

Nej, jeg kan ikke bare