Horsens

Pigepotentiale coach i Horsens

Lotte Brix Bjørnskov er coach i Horsens

Som coach i Horsens har Lotte beskæftiget sig med både coaching og unge mennesker gennem mange år. Coachingen foregår enten privat, ude hos virksomheder eller som censor på en af Danmarks førende coachinguddannelser. Erfaringerne med unge mennesker stammer fra mange års foreningsarbejde og trænerjobs samt fra vikararbejde i folkeskolen. Lotte bor i Egebjerg ved Horsens N sammen med sin mand Martin og deres to børn. Lottes praksis ligger ifm. privatadressen.

Lotte har stor coach-erfaring og har fungeret som mentor for mange coaches under uddannelse. Hun underviser også i coaching på en mentor-uddannelse i København samt afholder foredrag.

Udover at være coach i Horsens laver Lotte også stresscoaching, hvor hun hjælper folk tilbage i balance igen.

“Vi har alle en historie – men vi er ikke vores historie”

Coach i Horsens

Jeg har i de seneste år rykket min coaching hjem på hjemmeadressen. Alle sessioner foregår i min ombyggede garage, hvor vi i ro og mag kan sidde og tale uforstyrret sammen i mit hyggelige coachinglokale. Jeg brænder for at hjælpe unge mennesker med at opnå bedre trivsel og selvværd, og jeg møder mange unge, som føler sig pressede på forskellige fronter. Mange føler ikke, de helt slår til, selv om det måske ikke er det, som de udtrykker. Andre føler sig alene og triste. Andre igen har svært ved at finde den vej, som føles rigtig for dem. Fælles for dem alle er, at de ofte går alene med deres tanker.

Jeg hjælper med at sætte ord på de ting, som virker svære – og så finder vi sammen en strategi for, hvordan den unge bedre kan navigere i alle følelserne og de vilkår, som livet byder på. Igennem coaching hjælper jeg pigerne til at blive klogere på sig selv og føle sig OK igen.

Nogle gange kan tingene virke håbløse i en længere periode, men sammen finder vi lyset for enden af tunnelen på en robust og selvkærlig måde. Det er bestemt muligt at komme igennem en sådan periode, og jo hurtigere vi får kigget på det – des nemmere er det, at komme igennem det. Jeg er med hele vejen som en omsorgsfuld og engageret støtte og sparringspartner.

Lotte afholder workshoppen “Styrk din selvtillid” næste gang den 29/9 kl. 9-16.

Workshoppen afholdes i Lottes lokaler på adressen Skovgårdsvej 15, 8700 Horsens

Og du kan se mere om workshoppen lige her

Her booker du coaching hos Lotte

Her finder du workshoppen

Mere om Lotte

Jeg er uddannet Life- og Business coach, Master coach, Stress coach, SMART coach samt Enneagram Practitioner. Jeg har desuden en nørdet interesse for hjernens opbygning og samspillet mellem krop og sind. Derfor læser jeg meget litteratur omkring menneskelig adfærd, motivation og udviklingsmuligheder.

I min fritid camperer jeg med min mand og børn, hvor jeg bruger enhver undskyldning for at komme på vandet på mit paddle board. Desuden brænder jeg for håndbold og er involveret i flere lokale håndboldhold; både som træner og støtteperson. I ferierne er jeg instruktør på diverse håndboldskoler og beskæftiger mig med et væld af børn og unge.

Som den ildsjæl jeg er, så får jeg tit engageret mig i en masse projekter. De seneste påfund omfatter:

✲ Håndboldudvalgsmedlem i den lokale klub – hvor det i fællesskab lykkedes os at vinde titlen som Årets Klub i vores distrikt. Det er vi super stolte over.

✲ Medarrangør af Move For Life, som er en stor sports-/aktivitetsfest over 24 timer, der startede som led i Europæisk Kulturhovedstad Aarhus (2017).

✲ Stiftende medlem af en lokal gruppe, som arrangerer månedlige events for de unge i lokalområdet.

✲ Frivillig coach for udsatte, unge borgere i Odense Kommune, der forsøger at få bedre fodfæste og mere balance i deres liv, så de kan komme i arbejde.

Er du i tvivl om coaching er noget for dig? Så kan du book en afklarende samtale hos Lotte