Selvkærlighed før kærlighed

Selvkærlighed før kærlighed

Er din kærlighedsbeholder tom?

Hvor tit går du rundt og føler dig halv tom? Som om der burde have været mere kærlighed til dig. Som om den kærlighed du fantaserede om ville komme din vej, aldrig kom?

Hvis du kan svare ja til nogle af disse spørgsmål, eller mærker et stik i hjertet er det ikke mærkeligt. Du er bestemt ikke den eneste. Mange af os går rundt og føler en sult efter kærlighed. Vi ser romantiske Hollywood film, hvor de forelskede par fuldender Selvkærlighed før kærlighedhinandens liv. Vi forestiller os derfor, at det er sådan kærlighed skal se ud. At vi ikke er tilstrækkelige i os selv. At en anden skal fuldende os.

Når kærligheden så ikke kommer til os, tror vi at det er derfor vi går og føler os tomme. Vi tænker: ”hvis jeg bare fik en kæreste”, ”hvis andre bare så hvor meget jeg gjorde”, osv.

Vi prøver at fylde dette tomrum, men vi ved ikke hvordan. Vi kommer derfor til at drikke for meget, spise for meget, shoppe for meget, eller flirte med for mange mænd for at nære os ved følelsen af opmærksomhed. Der er ikke noget at sige til at mange af os har en eller anden form for afhængighed – vores kærlighedsbeholdere er simpelhen tomme.

Men hvad hvis jeg fortalte dig, at du kunne fylde din kærlighedsbeholder med selvkærlighed. At du ikke behøver at vente på den rigtige kærlighed for at føle dig hel. Vi har evnen til at gøre os selv lykkelige og føle os elsket. Det er for mig at se en udbredt misforståelse, at der skal komme en og fuldende vores liv.

 

”Skat, hvad vil gøre dig lykkelig i dag?”

Hvis vi tog sagen i egen hånd, og spurgte os selv: ”Skat, hvad vil gøre dig lykkelig i dag?” – hver dag, ville vi ikke alene begynde at blive opmærksom på hvor vi forlader os selv, men også begynde at give os selv den kærlige opmærksomhed som vi går og længtes efter.

Kærlighed guideJeg siger ikke at vi dermed ikke behøver kærlighed, og intimitet – for det gør vi. Vi er jo mennesker af kød og blod. Og ægte betingelsesløs kærlighed og intimitet, er af den højeste frekvens i universet, og derfor også meget ekstatisk og healende at opleve.

Jeg siger derimod at vi selv har ansvaret for vores egen lykke og hvor meget vi føler os elsket. Når vi tager sagen i egen hånd, og begynder at tænke i selvkærlighed, vil vi også udstråle kærlighed og lykke. Dermed er vi ikke længere på jagt efter kærlighed og lykke, men når den kommer, er det bare ekstra meget oveni hatten.

På den anden side er det at være hungrende efter kærlighed heller ikke særligt tiltrækkende på andre mennesker. På et psykologisk plan tiltrækkes vi mennesker af andre som syntes at have masser af selvkærlighed, og leve et liv de elsker.

 

Selvkærlighed: Sådan gør du

Nu spørger du måske. ”Jamen hvordan fungerer selvkærlighed?”

Et godt sted at starte, er at begynde at lytte til dine følelser, og mærke dem i kroppen. Gør det på en udømmende måde, hvor du acceptere hvad der måtte komme, uden at kategoriserede dem som hverken positive eller negative.

Derefter spørg dig selv: Hvad længtes jeg efter at få eller mærke fra andre. Det kan være omsorg, accept, ros, fysisk berøring, at blive lyttet til. Næste gang du mærker denne længsel, giv det da til det selv. Ros dig selv, lyt til dig selv, rør ved dig selv.

Når du bliver god til at give dig selv det du længtes efter, vil du ikke have et lige så stort behov for at få dine lægsler opfyldt af andre.

Kærlighed pigeNår du derimod ikke længere er så opmærksom på det du ikke syntes at få fra andre – fordi du bliver god til at praktisere selvkærlighed. Syntes du pludselig at være i stand til at se alt det du i virkeligheden får fra andre mennesker, som du ikke var i stand til at se før, fordi du kun så hvad du ikke fik.

Når vi nærer os inde fra med kærlighed og lykke, vil vi finde ud af, at den kærlighed der kommer vores vej, er, og aldrig har været vores ret. Det der kommer til os er kun overflod, og vil – hvis vi fylder vores egen kærlighedsbeholder – få den til at flyde over.

Tænkt hvilken verden vi ville leve i, hvis vi alle gik rundt med fyldte kærlighedsbeholdere. Vi ville have en masse at give af, og fylde hinandens beholdere til bristepunktet. Da ville jorden blive oversvømmet i kærlighed.

 

Læs også: “En positiv indre dialog – en hjælp til bedre selvværd”, “De perfekte piger” eller “Unge og selvværd”.

Eller kig nærmere på vores selvværdsbooster

 

Christine er forfatteren bag dette blogindlæg om selvkærlighed.

Hun er 25 år ung og uddannet Coach hos mindjuice i København.

En positiv indre dialog – en hjælp til bedre selvværd

En positiv indre dialog – en hjælp til bedre selvværd

Lyt til dit selvværd

Hjælp til bedre selvværd

VI har mange gange hørt eller fået fortalt at vi skal lytte til os selv.  Det er i mange tilfælde også både godt og ganske givende. Lige her vil jeg have fokus på de gange, hvor det ikke er godt. Det skal forstås som de gange hvor det ikke er hensigtsmæssigt. Det kan være direkte negativt for os, eller besværliggør det, vi inderst inde gerne vil. Så vil du ændre dine ord inden i hovedet fra negative til positive, så læs med her.

 

Vanens magt kan gøres magtesløs

Nogle gange har vores hjerne fået indøvet nogle vaner og sætninger som ikke er hensigtsmæssige for os.  Det kan være sket over tid, hvor vi har fået noget at vide så mange gange at vi tror på det, eller det kan være en ”dårlig vane”. Nogle af os har også forsøgt at passe på os selv, ved at bilde os noget ind, som egentlig ikke var særlig godt og støttende for os, og vores ønsker, på lang sigt.

Det kan vi heldigvis gøre noget ved, hvilket er dejligt at vide hvis vores indre dialog er blevet for negativ. Baggrunden for at jeg siger at vi kan ænder er at hjernen er plastisk, det vil sige at den kan forandres. Forstil dig hjernen som et træ med grene, hvor hver gren er en måde at anskue verden på. Vi kan hele livet igennem lave nye grene og derved få nye tankemønstre og derved lade andre ord være toneangivende i vores indre dialog. Disse nye, positive, måder at tale til os selv på skulle så gerne føre til at vi gør noget andet end vi plejer, og dermed skaber et nyt resultat.

 

Øvelse gør glad

En øvelse du kan bruge som led i at have et mere positivt syn på dig selv er denne:

Tænk på en ting du synes du gør dårligt eller noget negativt, du siger til dig selv. Sæt den ind på den stiplede linje.

”Jeg er dårlig til……….”

Her efter ændre du sætningen til: ”Jeg tænker om mig selv at jeg er dårlig til……..”

For eksempel; ”jeg er dårlig til at holde taler” ændres til ”jeg tænker om mig selv at jeg er dårlig til at holde taler”.

hjælp til bedre selvværdVed at tydeliggøre for os selv at vi kan ændre sætningen og ordene om os selv, kan vi også fortælle vores hjerne at den skal tænke noget andet.  Den laver således en ”ny sti” af ord, som er mere positive. Når den nye sti er etableret kan vi således også gøre noget andet end vi plejer.

Øvelsen her flytter fokus på at jeg er på en bestemt måde, til at jeg kan tænke noget om mig selv. Altså fra min person til mine handlinger.

 

At finde den ægte glæde

Når vi i vores arbejde møder piger som kun kan være glade når nogle andre gør noget og opfylder deres kriterier, så oplever vi at de faktisk synes det er svært og hårdt at finde ægte glæde. Deres indre dialog er præget af en negativ tone og således bliver handlingerne også med en undskyldende adfærd. Dette er dog kun hvis der er en handling. Mange unge piger (og drenge) er nemlig så bange for at gøre noget forkert at de helt undgår at gøre noget.

For at komme tættere på sig selv, få et bedre selvværd og dermed en større tro på sig selv, kræver det at vi gør noget andet end vi plejer. Ellers vil der ikke opstå forandring. Forandringen opstår kun i det omfang vi tør handle og det vil således være i vore tanker at vi først skal starte når vi vil noget nyt.

 

Vejen til et bedre selvværd

Hjælp til bedre selvværdI forhold til øvelsen du har lavet med at ændre sætningen vil du efter noget tid, kunne erstatte det du tænker om dig selv. Det gøres blandt andet ved aktivt at beslutte sig for at tale pænere til dig selv. Det kræver naturligvis øvelse, hvis det modsatte har været en vane gennem mange år. En anden måde at ændre sin indre dialog på at lytte til hvad ordene vil sige til dig. Altså hvad er den dybere mening med de sætninger der dukker op. Ofte er der en grund som er mere kompleks end det vi umiddelbart høre.

Det tager meget energi at lade ord, sætninger og historier fylde vores hoveder. Hvad med at bruge den energi på noget som er mere konstruktivt, rarere og mere støttende  – på vej mod et bedre selvværd?

 

Hos pigepotentiale tilbyder vi bl.a. et selvværdsboost – og det kan du læse mere om lige her

Trænger din datter til at få styrket sin selvtillid, kører vi i øjeblikket et super godt tilbud som du kan læse mere om her.

Læs også vores forskellige blogindlæg omkring selvværd f.eks. – “Giver du din teenager lavt selvværd?”, “De perfekte piger” eller “Selvkærlighed for kærlighed”.

 

Hjælp til bedre selvværdBlogindlægget er skrevet af Ninna Rosendahl Madsen, som er Pigepotentiale coach i Ballerup

Ninna er uddannet Life & Business Coach, og relationspraktiker. Som relationspraktiker har Ninna fokus på relationer mellem mennesker. Herunder samspillet mellem børn og forældre. Ninna har mange års erfaring med coaching. Hun underviser på kurser i feedback, og hun har vejledt og uddannet andre undervisere. Ninna har fokus på at øge selvværdet hos sine klienter, så de opnår en bedre relation til sig selv og derved også til andre.

 

 

Tro på dig selv – hvad forhindrer dig?

Tro på dig selv – hvad forhindrer dig?

Hvad forhindrer dig egentlig i at tro på dig selv?

Alle mennesker oplever at miste troen på sig selv. Lige der hvor det allermest gælder, svigter troen dig, og din negative indre stemme tager over.

Men hvad er det egentlig der forhindrer dig i at tro på dig selv, også i de situationer hvor der er allermest på spil?

Kodeordet er dine overbevisninger, og her mener jeg dem der er begrænsende for dig.

Hvad er en overbevisning og hvad kan den?

  1. Overbevisninger er de regler vi lever efter.
  2. Overbevisninger er ikke sandheder, men vi handler som om de er.
  3. Overbevisninger kan blokere for det vi kan.
  4. Overbevisninger kommer ofte af vores erfaringer, eller erfaringer andre pådutter os.
  5. Vores forældre giver os ofte mange overbevisninger.
  6. Overbevisninger styrer vores adfærd.
  7. Overbevisninger er ofte ubevidste.

Overbevisninger er med til at bestemme dine tanker og handlinger

Hvis du, på et eller andet tidspunkt i løbet af din skoletid, har fået af vide du er dårlig til matematik, at du i hvert fald ikke skal vælge den matematiske linje i gymnasiet, så er der blevet anlagt et spor i din hjerne. Et spor som kan blive til en begrænsende overbevisning. Hvis personen, der har fortalt dig, du er dårlig til matematik, så ovenikøbet er en autoritet som eksempelvis en skolelærer, (som jo bør vide den slags), bliver overbevisningen forstærket.

Næste gang du oplever en negativ situation i forbindelse med matematik, vil din overbevisning blive bekræftet. Jo flere gange din overbevisning bliver bekræftet, jo større sandhed vil den være for dig. Der er faktisk en stor risiko for, at dit liv kan blive formet efter denne overbevisning. Du kommer måske til at fravælge jobs på baggrund af din overbevisning.

Af andre begrænsende overbevisninger som jeg har mødt for nyligt kan nævnes:

  1. Jeg har ikke læst nok, så min eksamen kommer garanteret til at gå dårligt
  2. Min kæreste synes andre piger er pænere end mig
  3. Jeg skal arbejde hårdt for at få succes
  4. Jeg skal have det pæneste tøj for at være populær
  5. Jeg kan ikke stole på nogen
  6. Jeg er ikke udadvendt
  7. Når jeg skal fremlægge noget, synes de andre jeg er kedelig
  8. Jeg fortjener ikke gode karakter
  9. Hvis jeg er rigtig god til noget, tror de andre jeg praler

Du får mere af det, du fokusere på.

Eller sagt på en anden måde, hvis du kun tæller fugle, er det svært at fortælle hvor mange katte der er gået forbi. Ligger dit fokus på, du ikke er udadvendt, vil din opførsel også afspejle denne overbevisning. Du vil derfor måske ikke tale med fremmede, ikke være den der siger noget først og højest i klassen og det vil formentlig heller ikke være dig, der får hovedrollen i skolens teaterstykke.

 

Hvad enten du tror, at du kan eller ikke kan, så har du sandsynligvis ret

Henry Ford

Hvad forhindrer dig egentlig i at tro på dig selv?

90% af de overbevisninger de fleste mennesker lever deres liv efter, er ikke sande.

Via mine coachsessioner med unge mennesker, er jeg stødt på rigtig mange begrænsende overbevisninger. Overbevisninger som ofte, er med til at

  1. Gøre livet svært for personen
  2. Forhindre drømme bliver til virkelighed
  3. Fastholder personen i deres roller, i forhold til andre
  4. Forhindre personen i at gøre ting som de ønsker
  5. Er med til at forme personens liv

Sommetider hænger begrænsende overbevisninger også sammen med et lavt selvværd. Vores indre dialog og vores begrænsende overbevisninger er med til, at vi tænker negative tanker om os selv. Men husk, tanker er blot tanker og overbevisninger er nødvendigvis ikke sandheder.

Så hvordan kommer du til at tro på dig selv?

Det første vigtige skridt til at tro på dig selv er, at blive opmærksom på dine begrænsende overbevisninger. At få sat spot på, hvad der forhindre dig i at tro på dig selv. Herefter skal de begrænsende overbevisninger erstattes af nye overbevisninger, der støtter dig i at nå dine mål og i troen på dig selv. Det gode ved begrænsende overbevisninger er, at du faktisk har muligheden for at ændre dem til at tro noget andet, der er mere støttende og hensigtsmæssig.

Prøv at spørg dig selv

  1. Hvilke konsekvenser har de begrænsende overbevisninger?
  2. Hvad får jeg ud af at tænke negative tanker om mig selv?
  3. Hvilke tanker kan jeg have i stedet for, der støtter mig?
  4. Hvordan husker jeg, at tænke tanker der støtter mig?
  5. Hvilke konsekvenser vil det have for mig, at jeg har støttende overbevisninger?

Og husk så, du gør altid det bedste du kan og der findes ingen fiasko, kun læring. Og med læring udvikler vi os hele tiden til at blive en bedre udgave af os selv.

Ønsker du, at arbejde med dit selvværd så læs om vores “Selvværdsbooster” og hvad vi kan gøre for dig. Læs også vores andre blogindlæg om selvværd “En positiv indre dialog”, eller “De perfekte piger” samt mange andre af vores blogindlæg.

Ønsker du, at begrænsende overbevisninger gennem coaching, er du velkommen til at kontakte mig, eller en af mine coach kollegaer. Du finder os lige her.

 

Blogindlægget er skrevet af Lone Løfvall Jensen, som er Pigepotentialecoach i Rudersdal og Hørsholm.

Lone er uddannet ICI Certificeret Coach hos EmpowerMind, som er en af Danmarks førende coaching virksomheder.

Til dagligt arbejder Lone som virksomhedskonsulent, og har sin egen virksomhed hvor hun coacher mennesker, der har brug for en forandring i livet.

Lone tror på, at alle mennesker har potentiale til at leve det liv, lige netop DE ønsker. Det handler om at blive opmærksom på sine ressourcer og sine begrænsende overbevisninger.

Du kan se mere om Lone her

Giver du din teenager lavt selvværd?

Giver du din teenager lavt selvværd?

Giver du din teenager lavt selvværd?

coach i Randers5 grunde til, at du som forældre giver din teenager lavt selvværd

– og 9 måder, du kan gøre det godt igen!

 

Blogindlæg af Lisa Løvschall, Pigepotentiale coach i Langå/Randers

Uanset, hvordan vi end vender og drejer vores rolle som forældre, er vi en afgørende faktor for, om vores teenagers selvværd ligger i den lave (eller høje) ende af skalaen. Hvis vores teenagers selvværd er lavt, har forældre indimellem en tendens til at fokusere på ”de forkerte” årsager til, hvorfor…

Lavt selvværd handler ikke om, at du skælder ud… medmindre det er den eneste form for kommunikation, du har med din teenager!

Det handler heller ikke om, at du serverer burger og pomfritter til aftensmad… medmindre jeres daglige brød ikke bliver udsat for mere variation!

Men handler det så om, at min teenager spiller computer eller ser TV? Næ, det gør det ikke… medmindre det er hver dag i alle deres vågne timer

Og det handler altså heller ikke om, at din teenager ikke får 1:1 tid sammen med dig… medmindre det er hver dag, det ikke sker!

Typisk fokuserer vi meget på de ydre faktorer, når vi gerne vil højne vores teenagers selvværd. For eksempel kan vi stirre os blinde på:

  • hvad samfundet siger, vi skal gøre.
  • hvad alle de andre siger er ”det rigtige”

Vi kommer til at sidestille vores teenagers trivsel med at de får klaret deres skolearbejde, sport, fritidsarbejde, ryddet op på værelset og i øvrigt bruger deres tid ”fornuftigt”.

Vi glemmer, at det slet ikke er det, trivsel og godt selvværd handler om.

Men, hvad er det så det hele handler om – hvad er det, der går galt?

I mit virke som coach møder jeg rigtig mange teenagere med lavt selvværd.

De 5 hyppigste grunde til at forældre kommer til at give deres teenagere lavt selvværd, er:

  1. at de putter deres teenager i den forkerte kasse
  2. at de ikke lader deres teenager være – og blive til – sig selv
  3. at de ikke kommunikerer med deres teenager
  4. at de ikke anerkender deres teenager for indsats eller følelse, men kun for resultater
  5. at deres teenager ikke føler sig elsket præcis som de er – med alt, hvad det indebærer.

Vores tanker om vores teenager, afspejler sig direkte i måde vi ser dem på, som igen giver sig udslag i, hvordan vi kommunikere med dem. Vi kan komme til at putte dem i kasser, der er med til at forme deres teenagers måde at tænke om sig selv.

Hvilken kasse putter du din teenager i?

  • ”vil-altid-bestemme”- kassen
  • ”har-ingen-mening”- kassen
  • ”er – altid- asocial”- kassen
  • ”er-altid-utaknemmelig” – kassen
  • ”skal-altid-kravle-på-væggen” – kassen
  • ”gør aldrig som jeg siger/hører ikke efter” – kassen
  • ”er altid flabet/svarer igen” – kassen
  • ”kan-ikke-koncentrere-sig”- kassen
  • ”har-ikke-respekt-for-mig”- kassen

… Eller nøjes du bare med drenge- og pigekassen? Drenge skal være vilde og må ikke græde. Piger skal være stille – og må ikke være for meget.

Uanset hvilken kasse du har puttet din teenager ned i, så fortvivl ikke. Du er bare et menneske. Og det er det, vi gør: Vi putter mennesker i kasser – ikke af ond vilje, men simpelthen fordi det hjælper os til at navigere i verden. Vi er ikke fri for putte mennesker i kasser og skabe system – heller ikke selvom det handler om vores egne teenagere.

Hvis du gerne vil forbedre dit forhold til din teenager og hjælpe med at fremelske bedre selvværd og mere selvtillid, får du her 9 gode og gratis råd med på vejen.

9 måder du kan gøre det godt igen:

  1. Luk din teenager ud af kassen.
  2. Accepter, at din teenager ikke er som dig, men er helt sig selv.
  3. Vær nysgerrig på, hvem din teenager er.
  4. Elsk din teenager, præcis som din teenager er.
  5. Drop at opdrage dit barn, som du selv er blevet opdraget.
  6. Vær nysgerrig og åben over for andre måder at være på end den, du kender.
  7. Forstå, at dit barn ikke er ude på at gøre dit liv vanskeligt.
  8. Vær en studerende i din teenagers liv. Og du vil lære en masse om din teenagers værdier.

Nummer 9 er for nogle forældre den sværeste. Og er du ikke klar endnu, er det også ok!

Men når du bliver klar, så er det faktisk det første, du skal gøre…

  1. Erkend, at du ikke vidste bedre. Og gør så noget ved det. Det er aldrig for sent!

Synes du opgaven er for svær at stå alene med, kan du altid ringe til en af os fra Pigepotentiale. Vi arbejder dagligt med selvværdsproblematikker og kan også hjælpe dig med at hjælpe din teenager!

Lisa Løvschall, Coach i Pigepotentiale.

Se mere om Lisa og hvad hun tilbyder

Læs om vores “Selvværdsbooster” som hjælper unge til et bedre selvværd. Vil du læse mere omkring selvværd, så læs vores forskellige blogindlæg f.eks. “Selvkærlighed før kærlighed”, “En positiv indre dialog” eller “Tro på dig selv – hvad forhindre dig”

Unge og selvværd

Lisbeth Lysdah har været på besøg på bloggen, og hun har skrevet et indlæg om unge og selvværd. Lisbeth er også coach, og hun har klinik i Roskilde.

Unge og selvværd – men hvad er selvværd? Selvværd er et af de begreber, der er svære at forstå. Det er samtidig et begreb, som man ofte hører i forbindelse med børn og unge. I rigtig mange sammenhænge hvor selvværd nævnes, er der ingen forklaring af hvad selvværd er. Det bliver taget for givet, at alle ved hvad samtalen drejer sig om.

Der findes tusind forklaringer, der meget tit er mere forvirrende end forklarende.

En helt simpel forklaring på selvværdselvaerdselefant

Den helt korte og simple forklaring på selvværd er, er ”Det jeg er”. Det du selv synes du er, og det du synes du er værd. Det er de tanker du har om dig selv – uden at drage andre eller andet ind. Det handler nemlig bare om dig. Ikke det du kan eller gør, ikke det du laver eller måden du ser ud på.

Måden, der blev talt til dig på, mens du var helt lille vil være den måde du taler til dig selv på senere. Den måde de voksne taler til hinanden på, den måde der tales til børnene i hjemmet, i dagplejen, vuggestuen, børnehaven og i skolen har betydning for hvordan du taler til dig selv.

 

Kommunikation

Når børnene starter i institution vil de andre børns måde at snakke om og til hinanden på også få en betydning. Gruppens sprog også kommer til at påvirke den enkelte. Det er faktisk det indre sprog som ender med at have den største indvirkning på selvværdet.

Derfor er det glædeligt, at der de senere år har været stor fokus på Anerkendende kommunikation og girafsprog i institutionerne. Desværre tager rigtig mange børn den måde, der kommunikeres i familien med sig. Det gælder både det sproglige, men sandelig også det non-verbale signaler børnene får. Kan de stole på de voksne? Er de gode nok? Er der overensstemmelse mellem det, der bliver sagt og det kropsprog eller tonefald, som det bliver sagt med?

De allerfleste forældre gør deres allerbedste for at styrke deres børns selvværd. Desværre har føromtalte misforståelser omkring selvværd gjort, at rigtig mange unge i dag har en enorm selvtillid, ser perfekte ud på overfladen, klarer sig godt i skolen. Alligevel ikke føler sig gode nok. Der har også været en tendens til, at børnene ikke skulle blandes ind i de voksnes konflikter, og det skal de så sandelig heller ikke. Men det nytter ikke at stå og ose af indestængt vrede og sige, at der ikke er noget galt.

Ros og ris på den gode måde

Normalt roser vi for andre er gode til, det er sjældent at høre ros, der handler om den man er.

Ros styrker selvtilliden, når den handler om det man gør, måden man ser ud på og det man kan.

Ros styrker selvværdet, når det handler om den man er, at man er ønsket og elsket uden betingelser og forbehold.

Ris skal altid gives, så der en aktiv handling kan rette op på det, der ønskes anderledes.

Perfektionisme er ofte et dække for dårligt selvværd

Når specielt unge piger ser perfekte ud, får høje karakterer i skolen, har alle de rigtige venner og deres værelse ligner noget fra et indretningsblad og altid er ryddet helt op – så er der grund til, at være bekymret. Al den ydre kontrol kan være et dække over et sårbart og kaotisk indre.

Det kan være nødvendigt, at søge hjælp til at få opbygget selvværdet.

3 tips, der kan styrke dit selvværd

Der er dog en række ting du kan gøre selv. Disse råd gælder uanset om du er barn, ung, voksen, mand eller kvinde.

Selvværdstip Nr. 1

Uanset om det bliver sagt højt eller bare er en indre dialog, så hører hjernen efter. Andre kan sagtens påvirke dit selvværd, men den der påvirker det allermest er faktisk dig selv.

Du skal tale pænt til dig selv.

Alle tanker du har, påvirker dig. Hvis du vil forbedre dit selvværd, så skal du til at ændre den måde du tænker og taler om dig selv på.

Du skal tænke positivt om dig selv – og hvis ikke lige falder dig naturligt, så tænk på det positive du ikke er..

Det kræver vist et par eksempler hvis nu du synes du er tyk, så skal du ikke gå rundt og tænke og sige jeg er tyk. Så skal du faktisk i stedet sige ”Jeg er ikke slank”. Hvis du er doven, så vil du skulle sige jeg er ikke så aktiv (eller hvilket ord, der nu passer til dig). Jeg er grim skal siges som jeg er ikke smuk, køn eller hvad du nu ønsker dig.

Umiddelbart virker det jo mærkeligt og modsat, men det er et lille simpelt trick der snyder hjernen og logikken. For din logik forstår og accepterer, det korrekte i at du ikke er…. Men din underbevidsthed kan ikke forstå det lille ord ”ikke” og derfor vil du alligevel få sagt det positive ord til dig selv.

 

Lyserød elefant

Prøv eventuelt lige den med ikke at tænke på en lyserød elefant… Stod den op eller sad den ned? For hver gang du ”ikke” må tænke på noget, så er du nødt til at tage det ind, for at skubbe det væk.

Når du har øvet dig så meget at du på et tidspunkt bliver modig eller tryg nok, så kan du begynde at sige de rigtig gode sætninger. Jeg er slank, jeg er smuk, jeg er værd at elske, og hvad du nu i øvrigt gerne vil være.

Når din indre dialog er blevet bedre. Og når I i familien har indgået aftaler om at tale til hinanden på en ny måde, så vil i også opleve at kropssproget ændrer sig. At de non-verbale signaler i sender til hinanden ikke længere har den samme betydning.

Forhåbentlig kommer der også en følelse af, at andres mening ikke længere er så betydningsfuld. Der er ikke længere brug for de andres anerkendelse og accept i samme grad som før.

Det skal selvfølgelig ikke forveksles med at være sløset og ligegyldig eller klovne med tingene. Det er faktisk lige så meget en advarsel om dårligt selvværd. At man sætter sig selv så lavt, at man er ligegyldig og ligeglad og mangler selvrespekt. Balancen er der et sted, og når selvværdet er på plads, så indfinder den sig helt naturligt.

Selvværdstip Nr. 2

Find ud af hvad der egentlig er vigtigt for dig. Vigtigt i de mere luftige, følelsesmæssige begreber. Er det vigtigt med ærlighed, loyalitet, mod, succes, kærlighed, tillid, nærvær, … fyld selv flere på – og hvis nu de kun måtte vælge en, hvad er så den allervigtigste. Lever du efter den? Værdsætter du dig selv nok til at vælge mennesker i dit liv, der hjælper dig til, at opfylde den grundlæggende og vigtige ting hos dig?

Selvværdstip Nr. 3

Lad være med at stole på din fornemmelse – ja det lyder lidt omvendt. Men hvis du har et dårligt selvværd, så kan du have en tendens til at finde de negative signaler andre sender dig. Du ser ikke de positive – for du forventer dem ikke. Det er trygt at få ret, for så bliver du ikke overrasket og skal forholde dig til noget nyt. Derfor skal du lære, at opfatte tingene på en ny måde og en start vil være at stoppe de automatiske tanker.

I stedet for at lave en lyn hurtigt slutning om at ”han griner af mig” skal du blive i stand til, at se det der rent faktisk sker. F.eks. ”Han løftede mundvigen i den ene side” og så tænke over hvilke andre betydninger det kunne have end at han grinede af dig. Det kan være der sad noget fast mellem tænderne, måske flirtede han, måske havde han et ja af smerte i maven, måske ….

Det er kræver øvelse, men når du har øvet dig vil du blive i stand til at se, de positive signaler du får fra andre og dermed vil det øge dit selvværd.

 

Styrk dit selvværd

Hos PigePotentiale afholder vi “Styrk dit selvværd”, hvor vi hjælper ung med at styrke deres selvværd. Læs mere om vores selvværdsbooster her.

Læs også Lisbeths indlæg om “De perfekte piger”, hvor hun skriver om selvværd hos unge piger.lisbethnlp - Selvvaerd

Lisbeth Lysdal er coach, NLP samtaleterapeut og Hypnoterapeut. Hun arbejder i sin praksis i Roskilde med mennesker i alle aldre og professioner. Selvværd indgår som en naturlig del af det arbejde, da mange af de problemer mennesker har ofte bunder i et dårligt eller lavt selvværd.

Du kan læse mere fra Lisbeth om selvværd her

De perfekte piger

De perfekte piger

De perfekte piger slider hård for at leve op til deres egne krav og idealer

Der tales og skrives i dette efterår en del om de perfekte piger. De perfekte piger er piger, der stiller ekstremt høje krav til deres egen formåen – piger for hvem kun det bedste er godt nok. De stræber efter de højeste karaktere, den perfekt krop, den perfekte kæreste og det perfekte job. Deres stræben har desværre også den meget triste effekt, at dobbelt så mange piger lider af stress og lav livstilfredshed i dag end for 10 år siden.

” Andelen af piger med høj livstilfredshed er faldet fra 30% til 24% fra 2002 til 2010 ” (mere…)