fbpx
November, november, november

November, november, november

November

“Året har 16 måneder: November december januar, februar, marts, april, maj, juni, juli, august, september oktober, november, november, november, november.” – Henrik Nordbrandt

November er en hård måned for rigtig mange unge – og det kan vi tydeligt mærke i Pigepotentiale.

Ved skoleårets start i august måned tager “man” fat på et nyt år. Nu skal “man” rigtig tage sig sammen, måske er “man” startet på en ny uddannelse, alt er nyt og spændende, og alle gør sig umage for at vise sig fra sin pæneste side.

Ovennævnte facade holder typisk frem til efterårsferien, og derefter begynder det at blive hverdag og rigtig hårdt. Nogen bliver i tvivl, om det er den rigtige skole/uddannelse, og for andre er der lidt rigeligt med lektier, eller det har været svært at komme ind i den vennekreds, man gerne ville ind i.

November byder på mørke og hverdag

For efterskoleeleverne kan november også være en hård nyser. De er nu landet i de nye omgivelser. Den værste hjemve er nok aftaget, men hverdagen har indfundet sig. Og for nogen kan efterskoleåret pludselig synes langt. Konfliktniveauet er måske også steget lidt, fordi de nu kender hinanden bedre og tør sige mere til hinanden – og bare er så tætte på hinanden på godt og ondt. Og det i sig selv, kan jo også tære lidt på kræfterne.

Og så er vi også lige nu i den tid, hvor terminsprøverne løber af stabelen. En nervepirrende oplevelse for mange. “Eksamensnerver”, kan man nu det som forventes, karakterræs og en følelse af, at “nu er det snart alvor”.

For de unge som er i gang med en ungdomsuddannelse er november også en særlig tid med meget på spil. Efter at være startet op i august med alle de nye indtryk, både social og fagligt, er grundforløbet nu ved at nå sin vejs ende. Der er afsluttende prøver og mange valg angående den faglige sammensætning skal træffes. Valg som har stor betydning for den unges fremtid på uddannelsen. Og hvad angår det sociale, er nogen landet i grupper som de er glade for og kede af at skulle forlade. Og andre glæder sig til at komme i nye. Men fælles for alle er, at man atter engang skal forsøge at finde sin plads blandt mange.

Så måske er det slet ikke så underligt, at november kan føles lang og mørk.

Mange unge er lidt trætte og triste i november

Derfor, hvis du har en ung, der går rundt og er trist og ked af det, måske føler sig udenfor på skolen, er i tvivl om det er den rigtige uddannelse eller på anden vis har mange tanker omkring skolelivet, vil jeg anbefale, at du tager det alvorligt. Det er store følelser der er i spil, og det kan være en rigtig svær tid at være i for din datter.

Som coach hører vi ofte, at dét, som den unge allermest har brug for fra mor og far er, at de ER der. Tager sig tid til at lytte og ikke nødvendigvis kommer med en masse forslag til, hvad den unge skal gøre. Som forælder kan det være virkelig svært ikke at komme med løsningsforslag, fordi vi jo selv kan blive frustrerede, når ens barn har det svært. Men bare dét at lade hende læsse frustrationer og tanker af og være der for hende, kan være en langt større hjælp, end man måske lige tror.

Så måske er de mørke novemberdage lige præcis dem, som med fordel kan bruges til at skrue lidt op for nærværet og hyggen og være nysgerrig (med måde) på, hvad der sker i skolen for tiden.

Jeg håber, at I alle får en dejlig november måned som snildt kan fyldes med hyggelige stunder, inden julelysene bliver tændt!

Og skulle du – eller din datter have brug for lidt hjælp, så står vi som altid klar til at hjælpe.

Du finder din lokale coache her

 

Ung og ensom – og midt i en utryg tid

Ung og ensom – og midt i en utryg tid

Af Mette Underlien, Pigepotentialecoach i  Odense

Børns Vilkår har offentliggjort en rapport, hvor undersøgelser viser, at 19 % af børn og unge føler sig ensomme engang i mellem og at hele 7 % ofte har følelsen. Det betyder, at næsten hver 4. barn oplever ensomhed.

Ensomhed er en smertefuld følelse, der kan opstå, når ens sociale relationer ikke opfylder de behov, man har for social kontakt. Ensomhed er en følelse, som ofte opstår, når man er alene og mangler selskab. Følelsen kan også opstå, selvom man har mennesker omkring. Så mærkes ensomheden typisk, fordi man føler sig anderledes end de andre eller at relationerne ikke er tilstrækkelig nære og dybe. Derfor er det meget forskelligt fra barn til barn, hvornår ensomheden opstår og mærkes.

Er du bekymret for din datter, så kan du booke 30 min gratis samtale hos os.

Ensomheden kan også være relateret til familien, fx hvis barnet ikke oplever, at forældrene interesserer sig nok for det eller at man sjældent laver aktiviteter sammen – eller måske føler barnet ikke, at det passer ind i den øvrige familie. Overgange i barnets liv, fx skilsmisse, skoleskift eller flytning kan også være faktorer som trigger ensomhedsfølelsen.

Og netop i denne tid, hvor COVID-19 har sat alle velkendte strukturer og dagligdagens rytmer og regler ud af kraft, kan ensomhedsfølelsen hos nogle børn blusse ekstra op. Fritidsaktiviteter holder pause, skolen er lukket og den sociale aktivitet er begrænset. Børn, som normalt har et udadvendt liv med mange sociale aktiviteter er afskåret fra det. Og børn med mindre socialt liv får nu endnu mindre kontakt end ellers. For børn og unge udspiller meget af deres sociale liv sig også i det digitale rum, et rum som for voksne kan være svært at gennemskue. Desværre er det sådan, at det er rigtig nemt at føle sig – eller være – ekskluderet i det digitale rum. Barnet er måske ikke med i chatten, gruppen, bliver ikke tagget eller med på de billeder, som bliver lagt på Instagram. Følelsen af at stå udenfor, og at det tilmed er synligt for alle, er voldsom for barnet. Det gør ondt.

Som mennesker er vi alle sociale i større eller mindre grad. Vi bliver formet gennem samværet med andre mennesker. Helt fra vi var ganske små, var omgivelsernes reaktion på vores følelser med til at skabe forståelse for vores egne følelser, tanker og selvfølelse. Det ligger i vores dybeste DNA, at vi har brug for hinanden. Det stammer helt tilbage fra vi var urmennesker og sad omkring lejrbålet. Hvis vi ikke havde en plads om bålet, var vi dødsens. Enten døde vi af kulde eller også blev spist af et vildt dyr.

Derfor gør ensomhed ondt. Det kan for barnet føles som liv og død. Og så uendelig vigtigt at gøre noget ved.

Vi hjælper gerne din datter, kontakt os for en gratis afklarende samtale

Ensomhed er desværre et tabu-belagt emne. Det er svært at snakke om, at man ikke har nogen at være sammen med. En konsekvens af ensomheden er nemlig, at barnet vender følelsen indad og føler sig forkert. Og med de sociale medier kan barnet (og voksne!) hurtigt få den tanke og følelse, at alle andre har et fællesskab og et perfekt liv – og at man simpelthen må have gjort noget – eller ligefrem er – forkert, når man ikke er med i fællesskabet. Og i øvrigt heller ikke er særlig perfekt. Undersøgelsen viser, at både drenge og piger føler ensomhed, men i særlig grad pigerne. Og modsat af, hvad man måske skulle tro, hjælper det ikke på ensomhedsfølelsen, at den unge har en kæreste.

Konsekvenserne er store. Ensomme børn klarer sig fx ikke så godt fagligt, oplever mistrivsel og har en lavere livstilfredshed. Det store og gode spørgsmål er selvfølgelig: hvad kan vi gøre ved det??

Som Børns Vilkår skriver, er det meget vigtigt at vi taler om det. Får brudt tabuet. For det er jo ikke barnet, som der er noget galt med. Det kan være kulturen, rammerne, miljøet eller udefrakommende omstændigheder, som skal justeres og forbedres. Som forælder kan du tage tage hånd om det ved at vide, at ensomhed er alvorligt. Og kan føles selvom barnet tilsyneladende har venner. I disse dage, hvor alting er vendt på hovedet, kan vi med fordel bruge tiden på at skrue op for samværet og tale om ting, som man ikke lige får gjort i en hektisk hverdag. Det er så vigtigt at give plads til at vise og tale om følelser – og lytte til barnet. Og støt det i aktiviteter og fællesskaber (når det atter er muligt), som kan give nye muligheder. Ensomhed skal tages alvorligt.

Hvis din datter er ensom, så kan hun lige nu få 30 min. gratis coaching

Mette underlien er Pigepotentialecoach i Odense.

Du kan læse mere om Mette her

Vær DIG selv og ingen andre

Vær DIG selv og ingen andre

Af Heidi Valbjørn, Pigepotentialecoach i Dronninglund.

Vær dig selv.

Når vi bruger energi på at tænke over, hvad andre mon tænker om os, så “roder” vi ovre ved “de andre”, og der har vi absolut intet at gøre. 

Jeg ved, at folk tænker “noget” om mig, og jeg ved også, at dét noget ikke bekymrer mig en dyt.

Gennem årene er jeg blevet mødt med skepsis og modstand på mig og mine mange farver.

For mig er farver lige så vigtige og nødvendige som at trække vejret.

Farver er en måde jeg udtrykker mig på.

Farver giver mig masser af glæde i hverdagen.

Farver er kærlighed til livet.

Farver bringer smil og latter frem.

Farver skaber håb.

Farver skaber samtaler med nye mennesker.

Farver indbyder til kreativitet og leg, derfor blander jeg farver og mønstre som det passer mig, imens jeg udvikler nyt.

Farver nedbryder barrierer og fordomme.

Jeg er MIG og ingen andre. Jeg passer ikke i nogen form eller skabelon.

Jeg er modig, og går gerne min egen vej, hvis det mærkes rigtigt.

Jeg står ved dét, jeg tror på. 

Jeg bruger ikke tid eller energi på at tænke “ kunne have” eller “skulle have”.

Jeg elsker at afprøve nyt, og jeg er ikke bange for at fejle. Jeg har kun én regel om det at lave fejl – jeg skal lære noget af den.

Jeg er autentisk, ærlig og vedholdende og har stor respekt for mine medmennesker. Har du modet til at vær dig selv.

I Pigepotentiale hjælper vi unge piger med at tænke og tale om sig selv i positive vendinger. Vi lærer unge piger at se alle de kvaliteter og styrker de har. I stedet for at tale grimt om dét, de ikke er eller ikke har. 

Vi hjælper unge piger med at finde/genfinde håb, indre ro, stolthed og mod til at være dem de er, og det begynder med ét smil – og det smitter.

Vær dig selv og ingen andre.

 

Indlægget er skrevet af Heidi Valbjørn, som er Pigepotentiale coach i Dronningelund.

Til daglig arbejder Heidi som Bioanalytiker på Aalborg Universitetshospital, hvor hun fungerer som sundhedsfaglig supervisor med coaching som speciale.

Du kan læse mere om Heidi og coaching i Dronningelund her

Hvordan er det egentlig at være censor?

Hvordan er det egentlig at være censor?

Af Bente Wonsild, Pigepotentialecoach i København.

Eksamenstid – hvad laver en censor egentlig?

Når din datter skal til eksamen, møder hun en ny person udover sin sædvanlige underviser, nemlig censoren. 

Eksamen i dag handler om at vise, hvad man kan i det pågældende fag. Det gælder uanset, om formen er skriftlig eller mundtlig (evt. på baggrund af skriftlig aflevering). Det er eksaminators opgave, at få eleven eller den studerende til at vise, hvor meget de kan – ikke, hvad de ikke kan!

Censors rolle er, at sikre at alt går retfærdigt til og at alle eksaminander behandles lige.

Censor er faktisk elevens eller den studerendes garant for, at eksaminator opfører sig ordentligt og ikke på nogen måde laver forskelsbehandling i eksamenssituationen.

For at blive censor skal man have et grundigt kendskab til det pågældende studie og aktuelle fag, som der eksamineres i. Man kan have det kendskab, enten fordi man selv underviser eller gennem sit arbejde. Her kan det være at man arbejder med problematikker, som er relevante i faget.

Man ansøger om at blive censor og bliver beskikket (altså godkendt) af Uddannelses- og Forskningsministeriet. Der er regler for, hvor ofte man må censurere sammen med den enkelte underviser. Det er der for at der ikke opstår en uhensigtsmæssig sammenspisthed. Censorkorpset skal også være med til at sikre, at studerende vurderes ens på samme uddannelse hos forskellige udbydere.

I folkeskolen og gymnasiet er censoren altid en anden lærer, som evt. kommer fra en anden skole.

Censor skal også forberede sig til eksamen.

Når jeg, som censor, forbereder mig til en eksamen, så læser jeg op på studieordningen. Så jeg er helt sikker på at kende pensum og vide, hvad den studerende forventes at have læst og lært. Mit fokus ligger også på at vide præcist, hvordan eksamen skal foregå og hvad, der ligger til grund for karaktergivningen: ”Hvad er det, den studerende skal levere til eksamen?”. Det er et element, som jeg desværre oplever, at mange elever eller studerende ikke selv har gjort sig klart.

På selve dagen til den mundtlige eksamen, møder jeg op i god tid, hilser på eksaminator, afstemmer forventninger til eksamensplanen. Hvis der fx er sat 30 min. af pr. studerende, hvordan skal de så fordeles, så vi når det hele: blive kaldt ind, hilse, tilkoble pc, præsentere sit emne, dialog om emnet, afslutte med at få alle ejendele med ud, evaluere, kalde ind igen, afgive karakter og feedback – næste…

Under eksamenen er jeg tidsholder og giver tegn, hvis den studerende er ved at overskride sin tid i sin præsentation. Jeg tager noter: Hvad spørger eksaminator om, og hvad svarer den studerende. Jeg noterer start- , slut- og mellemtider. Jeg noterer karakter og hovedpunkterne i feedbacken til den studerende. Det skal alt sammen bruges ved en evt. klagebehandling, som heldigvis er sjældent forekommende.

Jeg har også lov til at stille spørgsmål under eksamen. Om jeg gør det afhænger af mange ting. Den ikke så sikre elev eller studerende bliver ofte endnu mere usikker, hvis jeg stiller spørgsmål, fordi jeg uvægerligt kommer til at stille spørgsmålene lidt anderledes, end de er vant til. Så det undlader jeg som oftest.

Hvis jeg oplever, at en studerende er meget nervøs, så opfordrer jeg til at trække vejret, drikke noget vand og forbinde sig med kroppen.

Jeg vil meget gerne opnå, at særligt den studerende får en positiv oplevelse at bygge videre på til næste eksamen.

Når din datter skal til eksamen, så stå klar til at hjælpe

Her er, hvad du kan tale med din datter om som konkret forberedelse til eksamen:

Hjælp din datter med at sætte sig ind i formkravene til din eksamen.

Skal det skriftlige arbejde kun præsenteres eller forventes det, at det perspektiveres, dvs. foreslå alternative løsningsmetoder eller skitsere hvilke tiltag, der ligger foran en?

Skal der kun præsenteres løsninger, eller skal teoriapparatet også inddrages?

Eksamen handler oftest om at kunne vise, hvad man har lært og hvordan det kan bruges i virkeligheden. Se bort fra at eksaminator og censor kender teorien, nu skal eksaminanden vise, at hun også kan den og at hun ved, hvordan den skal bruges.

Hvis din datter ikke kan huske det præcise svar på et spørgsmål, så skal hun sige, hvad hun kan huske, for så dukker der ofte noget mere op og så kan eksaminator hjælpe hende videre.

Hun skal øve sig i at bruge fagets fagtermer, vær specifik – sig f.eks. “addere” i stedet for “plusse” osv.

Og så skal din datter huske på, at eksamensresultatet kun er et øjebliksbillede. Det er ikke hele sandheden om hende!

Gennemgå også gerne Pigepotentiales materiale om eksamen. Der er nemlig mange gode tips og tricks både for den, der kæmper med eksamensangst og for den, der bare vil blive lidt mere sikker.

 

Indlægget er skrevet af Bente Wonsild, som er Pigepotentiale coach i København Ø.

Bente har to coachuddannelser, en handlingsorienteret og en forståelsesorienteret.

Du kan læse mere om Bente og coaching i København Ø her.

Når angst og triste tanker melder sig.

Når angst og triste tanker melder sig.

Af Anni Hauge, Pigepotentialecoach i Vejle.

Når du går fra at være barn til at være ung og videre til at blive voksen, udvikler du en måde at tænke på – en slags personlig tænkemåde. Tænkemåden består af nogle tanker, påstande og anskuelser, som du har om dig selv, dine oplevelser og om andre. Dem bruger du til at tolke og forstå forskellige situationer i dit liv. Når jeg møder unge med angst, stress eller depression i mit arbejde, er det ofte unge, der har fået tankemønstre om sig selv. Det kan være:

”Jeg er ikke god nok”

”Jeg er grim” 

”Jeg kan sikkert ikke finde ud af det, for jeg er ikke klog nok ”

”De andre gider ikke være sammen med mig”

Tænkemåder kan både være realistiske og urealistiske. Når selvkritiske tanker er kommet ind i dit liv, kan det være svært at føle sig tilpas. For nogen kan det udvikle sig til angst, stress eller depression.

Selv regulerende tanker og afsætningen af en begrænset bekymringstid

Jeg har gode erfaringer med at bruge metakognitiv terapi, hvor du får værktøjer til at ændre din angst, stress eller depression. Hvad betyder denne metode i praksis? Tænkningen er ifølge Adrian Wells:

 ”Alle mennesker har negative tanker. Alle tror på dem engang imellem, men ikke alle udvikler angst, stress og depression.”

Metoden bygger på forskningen i, at sindet er selvregulerende og selvhelende. Dette betyder, at enhver tanke, følelse og fornemmelse vi får over tid vil selvregulere, hvis vi formår at lade være med at ”gå ind i tanken og lade den overtage.” 

I mit arbejde med unge lærer jeg dem strategier til at undgå at gå “ind” i tankerne. Vi arbejder f.eks med at have en afsat begrænset bekymringstid.

Mange kan i starten have en overbevisning om, at de ikke kan styre grublerier og bekymringer. De tænker, at det er svært at tro på, at de selv kan styre, at det f.eks kun er 20 minutter om eftermiddagen, at de må bekymre sig. Det betyder, at det er overbevisningen, vi arbejder med, og ikke indholdet af tanken. Dette er i sig selv spændende at have fat i.

Det der her er anderledes er, at vi ikke går ind og forandrer tankerne og gør dem mere positive eller andet. Vi vælger det modsatte, nemlig ikke at give dem opmærksomhed, sådan at de har mulighed for at hele og dermed selvregulere sig.

Din datters værktøj til at tage styringen i hendes liv

For din datter kan dette være et effektivt værktøj til at overvinde sine symptomer, og forstå de nye mentale vaner. Du vil opdage, hvordan disse nye vaner vil reducere din datter stress, angst og depression. Det er hende, der tager styringen i sit eget liv, og ikke tankerne der styrer hende og giver hende dårlige tanker, følelser og fornemmelser om sig selv.

Når din datter lærer at bruge dette værktøj i sin hverdag, vil det jage angst, stress og depression på flugt. Min erfaring er, at det giver mere overskud og livsglæde i ens liv.

Ofte ser vi, at piger går med rigtig mange tanker, som man som mor har rigtig svært ved at få indsigt i. Så lær hende, hvordan hun kan benytte sig af dette værktøj hver eneste dag. Læg mærke til, hvordan det positivt forandrer hendes sind over tid.

Indlægget er skrevet af Anni Hauge, Psykoterapeut i Vejle.

 

Her kan du læse mere om hvordan vi kan hjælpe din datter 

Oplever din datter mobning uden, du ved det?

Oplever din datter mobning uden, du ved det?

Af Lise Marie Steinmüller, Pigepotentiale i Århus.

Oplever du nogle gange at din datter er ked af det, uden at du kan finde ud af, hvad grunden er? Tror du, at hun måske bliver udsat for mobning?

Prøv at tænk på, dengang du var i hendes alder. Hvad gjorde dig ked af det? Fortæl din datter om noget af det, du selv har oplevet, som kunne gøre dig ked af det. Måske mangler hun ord at sætte på det, hun har oplevet, og så kan en historie fra din teenagetid hjælpe. Måske er hun flov eller skamfuld. Måske tænker hun, at det er hende, der er noget galt med. Så hjælper det at høre, at du, som hendes mor, har oplevet noget der minder om.

Du skal regne med, at du skal prøve nogle gange før, du rammer noget, der giver respons. Giv hende tid og plads. Så kommer hun af sig selv og spørger måske – ”er det rigtigt, at du mor..”. Så skal du svare hende ærligt og fortælle, at det ikke er så ualmindeligt. Nu ved hun, at det er ok at tale om, at du har oplevet noget, der ikke var så rart, og at det er almindeligt at opleve. Og så er hun nok ved at være klar til at fortælle dig om det, der er svært for hende lige nu.

‘Påskekylling’, bræklyde og andre kommentater, ofre for mobning, har oplevet

Lige nu coacher jeg tre piger, som alle har oplevet mobning. Det er her mødrene, der har opdaget, hvad der skete hos dem.

De tre piger har alle oplevet at blive holdt udenfor, at blive talt grimt om og de er alle skamfulde, fordi de tror, det er dem, der noget galt med. 

De tre piger har tre forskellige historier med sig:

”Uanset hvilket tøj jeg har på, kan Lærke og Camilla finde noget at kommentere, igen og igen – hele dagen lang. Hvis jeg har gult på, ligner jeg en påskekylling, er mit tøj brunt eller gråt er jeg kedelig, en rød farve giver dagen lang kommentarer om, hvorvidt jeg har det røde”.

”Der er ingen der ser på mig. De siger bare ud i lokalet: ”Puha, hvad er det, der lugter af her”. Hvis jeg går gennem lokalet, bliver der lavet bræklyde.”

”Hver dag kommenterer de min mad. Den er ulækker, farveløs, for sund, har for meget kød, ligner noget katten har slæbt ind. Det er lige meget, hvad jeg har med – der er altid noget at kommentere.”

De tre piger er mobbeofre, og de kan tage alvorligt skade, men heldigvis opdagede deres mor, at der var noget galt. Hun kunne se, at de mistede selvværd og selvtillid. Hvis der ikke var blevet reageret, så pigerne fik hjælp, kunne de være kommet til at lide af angst og få destruktive tanker om deres liv. Mobning er utroligt skadende og det er vigtigt at tage hånd om.

Pigerne kan hjælpes. Du som mor er den første til at opdage, at noget er galt. Du skal aldrig sidde dine fornemmelser overhørig. Du skal reagere. Du er din datters sikkerhed for, at hun får den hjælp, hun har brug for. For mobning skal stoppes med det samme.

Hvad er mobning?

Tænker du, at din datter måske bliver udsat for mobning så søg hjælp til at få mobningen stoppet og hjælp til, at din datter kan få troen på sig selv tilbage.

Når din datter oplever mobning, har hun nok oplevet en eller flere af disse ting.

Det er ikke din datters skyld at hun er ofret. Det er nemlig som oftest helt tilfældigt, hvem der bliver et mobbeoffer. Men din datter skal vide, at det ikke er hende, der er noget galt med, og hun skal lære at afværge mobningen. Der findes måder at afværge på.

Er du i tvivl, om det er mobning, din datter oplever?

Det er mobning når: 

    • Din datter igennem en periode har oplevet negative handlinger fra en eller flere i klassen. Prøv at se listen ovenfor.
    • En gruppe systematisk forfølger eller udelukker din datter i skolen eller et andet sted, hvor hun er nødt til at være.

 

Indlægget er skrevet af Lise Marie Steinmüller, som er Pigepotentiale coach i Aarhus.

Lise har skrevet om stress i indlægget “Har min datter stress” og i indlægget “Min datter har stress”.

Og du kan læse mere om Lise og coaching i Aarhus her