Vær DIG selv og ingen andre

Vær DIG selv og ingen andre

Af Heidi Valbjørn, Pigepotentialecoach i Dronninglund.

Vær dig selv.

Når vi bruger energi på at tænke over, hvad andre mon tænker om os, så “roder” vi ovre ved “de andre”, og der har vi absolut intet at gøre. 

Jeg ved, at folk tænker “noget” om mig, og jeg ved også, at dét noget ikke bekymrer mig en dyt.

Gennem årene er jeg blevet mødt med skepsis og modstand på mig og mine mange farver.

For mig er farver lige så vigtige og nødvendige som at trække vejret.

Farver er en måde jeg udtrykker mig på.

Farver giver mig masser af glæde i hverdagen.

Farver er kærlighed til livet.

Farver bringer smil og latter frem.

Farver skaber håb.

Farver skaber samtaler med nye mennesker.

Farver indbyder til kreativitet og leg, derfor blander jeg farver og mønstre som det passer mig, imens jeg udvikler nyt.

Farver nedbryder barrierer og fordomme.

Jeg er MIG og ingen andre. Jeg passer ikke i nogen form eller skabelon.

Jeg er modig, og går gerne min egen vej, hvis det mærkes rigtigt.

Jeg står ved dét, jeg tror på. 

Jeg bruger ikke tid eller energi på at tænke “ kunne have” eller “skulle have”.

Jeg elsker at afprøve nyt, og jeg er ikke bange for at fejle. Jeg har kun én regel om det at lave fejl – jeg skal lære noget af den.

Jeg er autentisk, ærlig og vedholdende og har stor respekt for mine medmennesker. Har du modet til at vær dig selv.

I Pigepotentiale hjælper vi unge piger med at tænke og tale om sig selv i positive vendinger. Vi lærer unge piger at se alle de kvaliteter og styrker de har. I stedet for at tale grimt om dét, de ikke er eller ikke har. 

Vi hjælper unge piger med at finde/genfinde håb, indre ro, stolthed og mod til at være dem de er, og det begynder med ét smil – og det smitter.

Vær dig selv og ingen andre.

 

Indlægget er skrevet af Heidi Valbjørn, som er Pigepotentiale coach i Dronningelund.

Til daglig arbejder Heidi som Bioanalytiker på Aalborg Universitetshospital, hvor hun fungerer som sundhedsfaglig supervisor med coaching som speciale.

Du kan læse mere om Heidi og coaching i Dronningelund her

Hvordan er det egentlig at være censor?

Hvordan er det egentlig at være censor?

Af Bente Wonsild, Pigepotentialecoach i København.

Eksamenstid – hvad laver en censor egentlig?

Når din datter skal til eksamen, møder hun en ny person udover sin sædvanlige underviser, nemlig censoren. 

Eksamen i dag handler om at vise, hvad man kan i det pågældende fag. Det gælder uanset, om formen er skriftlig eller mundtlig (evt. på baggrund af skriftlig aflevering). Det er eksaminators opgave, at få eleven eller den studerende til at vise, hvor meget de kan – ikke, hvad de ikke kan!

Censors rolle er, at sikre at alt går retfærdigt til og at alle eksaminander behandles lige.

Censor er faktisk elevens eller den studerendes garant for, at eksaminator opfører sig ordentligt og ikke på nogen måde laver forskelsbehandling i eksamenssituationen.

For at blive censor skal man have et grundigt kendskab til det pågældende studie og aktuelle fag, som der eksamineres i. Man kan have det kendskab, enten fordi man selv underviser eller gennem sit arbejde. Her kan det være at man arbejder med problematikker, som er relevante i faget.

Man ansøger om at blive censor og bliver beskikket (altså godkendt) af Uddannelses- og Forskningsministeriet. Der er regler for, hvor ofte man må censurere sammen med den enkelte underviser. Det er der for at der ikke opstår en uhensigtsmæssig sammenspisthed. Censorkorpset skal også være med til at sikre, at studerende vurderes ens på samme uddannelse hos forskellige udbydere.

I folkeskolen og gymnasiet er censoren altid en anden lærer, som evt. kommer fra en anden skole.

Censor skal også forberede sig til eksamen.

Når jeg, som censor, forbereder mig til en eksamen, så læser jeg op på studieordningen. Så jeg er helt sikker på at kende pensum og vide, hvad den studerende forventes at have læst og lært. Mit fokus ligger også på at vide præcist, hvordan eksamen skal foregå og hvad, der ligger til grund for karaktergivningen: ”Hvad er det, den studerende skal levere til eksamen?”. Det er et element, som jeg desværre oplever, at mange elever eller studerende ikke selv har gjort sig klart.

På selve dagen til den mundtlige eksamen, møder jeg op i god tid, hilser på eksaminator, afstemmer forventninger til eksamensplanen. Hvis der fx er sat 30 min. af pr. studerende, hvordan skal de så fordeles, så vi når det hele: blive kaldt ind, hilse, tilkoble pc, præsentere sit emne, dialog om emnet, afslutte med at få alle ejendele med ud, evaluere, kalde ind igen, afgive karakter og feedback – næste…

Under eksamenen er jeg tidsholder og giver tegn, hvis den studerende er ved at overskride sin tid i sin præsentation. Jeg tager noter: Hvad spørger eksaminator om, og hvad svarer den studerende. Jeg noterer start- , slut- og mellemtider. Jeg noterer karakter og hovedpunkterne i feedbacken til den studerende. Det skal alt sammen bruges ved en evt. klagebehandling, som heldigvis er sjældent forekommende.

Jeg har også lov til at stille spørgsmål under eksamen. Om jeg gør det afhænger af mange ting. Den ikke så sikre elev eller studerende bliver ofte endnu mere usikker, hvis jeg stiller spørgsmål, fordi jeg uvægerligt kommer til at stille spørgsmålene lidt anderledes, end de er vant til. Så det undlader jeg som oftest.

Hvis jeg oplever, at en studerende er meget nervøs, så opfordrer jeg til at trække vejret, drikke noget vand og forbinde sig med kroppen.

Jeg vil meget gerne opnå, at særligt den studerende får en positiv oplevelse at bygge videre på til næste eksamen.

Når din datter skal til eksamen, så stå klar til at hjælpe

Her er, hvad du kan tale med din datter om som konkret forberedelse til eksamen:

Hjælp din datter med at sætte sig ind i formkravene til din eksamen.

Skal det skriftlige arbejde kun præsenteres eller forventes det, at det perspektiveres, dvs. foreslå alternative løsningsmetoder eller skitsere hvilke tiltag, der ligger foran en?

Skal der kun præsenteres løsninger, eller skal teoriapparatet også inddrages?

Eksamen handler oftest om at kunne vise, hvad man har lært og hvordan det kan bruges i virkeligheden. Se bort fra at eksaminator og censor kender teorien, nu skal eksaminanden vise, at hun også kan den og at hun ved, hvordan den skal bruges.

Hvis din datter ikke kan huske det præcise svar på et spørgsmål, så skal hun sige, hvad hun kan huske, for så dukker der ofte noget mere op og så kan eksaminator hjælpe hende videre.

Hun skal øve sig i at bruge fagets fagtermer, vær specifik – sig f.eks. “addere” i stedet for “plusse” osv.

Og så skal din datter huske på, at eksamensresultatet kun er et øjebliksbillede. Det er ikke hele sandheden om hende!

Gennemgå også gerne Pigepotentiales materiale om eksamen. Der er nemlig mange gode tips og tricks både for den, der kæmper med eksamensangst og for den, der bare vil blive lidt mere sikker.

 

Indlægget er skrevet af Bente Wonsild, som er Pigepotentiale coach i København Ø.

Bente har to coachuddannelser, en handlingsorienteret og en forståelsesorienteret.

Du kan læse mere om Bente og coaching i København Ø her.

Når angst og de triste tanker melder sig.

Når angst og de triste tanker melder sig.

Af Anni Hauge, Pigepotentialecoach i Vejle.

Når du går fra at være barn til at være ung og videre til at blive voksen, udvikler du en måde at tænke på – en slags personlig tænkemåde. Tænkemåden består af nogle tanker, påstande og anskuelser, som du har om dig selv, dine oplevelser og om andre. Dem bruger du til at tolke og forstå forskellige situationer i dit liv. Når jeg møder unge med angst, stress eller depression i mit arbejde, er det ofte unge, der har fået tankemønstre om sig selv. Det kan være:

”Jeg er ikke god nok”

”Jeg er grim” 

”Jeg kan sikkert ikke finde ud af det, for jeg er ikke klog nok ”

”De andre gider ikke være sammen med mig”

Tænkemåder kan både være realistiske og urealistiske. Når selvkritiske tanker er kommet ind i dit liv, kan det være svært at føle sig tilpas. For nogen kan det udvikle sig til angst, stress eller depression.

Selv regulerende tanker og afsætningen af en begrænset bekymringstid

Jeg har gode erfaringer med at bruge metakognitiv terapi, hvor du får værktøjer til at ændre din angst, stress eller depression. Hvad betyder denne metode i praksis? Tænkningen er ifølge Adrian Wells:

 ”Alle mennesker har negative tanker. Alle tror på dem engang imellem, men ikke alle udvikler angst, stress og depression.”

Metoden bygger på forskningen i, at sindet er selvregulerende og selvhelende. Dette betyder, at enhver tanke, følelse og fornemmelse vi får over tid vil selvregulere, hvis vi formår at lade være med at ”gå ind i tanken og lade den overtage.” 

I mit arbejde med unge lærer jeg dem strategier til at undgå at gå “ind” i tankerne. Vi arbejder f.eks med at have en afsat begrænset bekymringstid.

Mange kan i starten have en overbevisning om, at de ikke kan styre grublerier og bekymringer. De tænker, at det er svært at tro på, at de selv kan styre, at det f.eks kun er 20 minutter om eftermiddagen, at de må bekymre sig. Det betyder, at det er overbevisningen, vi arbejder med, og ikke indholdet af tanken. Dette er i sig selv spændende at have fat i.

Det der her er anderledes er, at vi ikke går ind og forandrer tankerne og gør dem mere positive eller andet. Vi vælger det modsatte, nemlig ikke at give dem opmærksomhed, sådan at de har mulighed for at hele og dermed selvregulere sig.

Din datters værktøj til at tage styringen i hendes liv

For din datter kan dette være et effektivt værktøj til at overvinde sine symptomer, og forstå de nye mentale vaner. Du vil opdage, hvordan disse nye vaner vil reducere din datter stress, angst og depression. Det er hende, der tager styringen i sit eget liv, og ikke tankerne der styrer hende og giver hende dårlige tanker, følelser og fornemmelser om sig selv.

Når din datter lærer at bruge dette værktøj i sin hverdag, vil det jage angst, stress og depression på flugt. Min erfaring er, at det giver mere overskud og livsglæde i ens liv.

Ofte ser vi, at piger går med rigtig mange tanker, som man som mor har rigtig svært ved at få indsigt i. Så lær hende, hvordan hun kan benytte sig af dette værktøj hver eneste dag. Læg mærke til, hvordan det positivt forandrer hendes sind over tid.

Indlægget er skrevet af Anni Hauge, som er Pigepotentiale coach i Vejle.

Anni er sideløbende med egen praksis og coach i pigepotentiale ansat på et bo- og behandlingssted indenfor socialpsykiatrien.

Du kan læse mere om Anni og coaching i Vejle her

Oplever din datter mobning uden, du ved det?

Oplever din datter mobning uden, du ved det?

Af Lise Marie Steinmüller, Pigepotentiale i Århus.

Oplever du nogle gange at din datter er ked af det, uden at du kan finde ud af, hvad grunden er? Tror du, at hun måske bliver udsat for mobning?

Prøv at tænk på, dengang du var i hendes alder. Hvad gjorde dig ked af det? Fortæl din datter om noget af det, du selv har oplevet, som kunne gøre dig ked af det. Måske mangler hun ord at sætte på det, hun har oplevet, og så kan en historie fra din teenagetid hjælpe. Måske er hun flov eller skamfuld. Måske tænker hun, at det er hende, der er noget galt med. Så hjælper det at høre, at du, som hendes mor, har oplevet noget der minder om.

Du skal regne med, at du skal prøve nogle gange før, du rammer noget, der giver respons. Giv hende tid og plads. Så kommer hun af sig selv og spørger måske – ”er det rigtigt, at du mor..”. Så skal du svare hende ærligt og fortælle, at det ikke er så ualmindeligt. Nu ved hun, at det er ok at tale om, at du har oplevet noget, der ikke var så rart, og at det er almindeligt at opleve. Og så er hun nok ved at være klar til at fortælle dig om det, der er svært for hende lige nu.

‘Påskekylling’, bræklyde og andre kommentater, ofre for mobning, har oplevet

Lige nu coacher jeg tre piger, som alle har oplevet mobning. Det er her mødrene, der har opdaget, hvad der skete hos dem.

De tre piger har alle oplevet at blive holdt udenfor, at blive talt grimt om og de er alle skamfulde, fordi de tror, det er dem, der noget galt med. 

De tre piger har tre forskellige historier med sig:

”Uanset hvilket tøj jeg har på, kan Lærke og Camilla finde noget at kommentere, igen og igen – hele dagen lang. Hvis jeg har gult på, ligner jeg en påskekylling, er mit tøj brunt eller gråt er jeg kedelig, en rød farve giver dagen lang kommentarer om, hvorvidt jeg har det røde”.

”Der er ingen der ser på mig. De siger bare ud i lokalet: ”Puha, hvad er det, der lugter af her”. Hvis jeg går gennem lokalet, bliver der lavet bræklyde.”

”Hver dag kommenterer de min mad. Den er ulækker, farveløs, for sund, har for meget kød, ligner noget katten har slæbt ind. Det er lige meget, hvad jeg har med – der er altid noget at kommentere.”

De tre piger er mobbeofre, og de kan tage alvorligt skade, men heldigvis opdagede deres mor, at der var noget galt. Hun kunne se, at de mistede selvværd og selvtillid. Hvis der ikke var blevet reageret, så pigerne fik hjælp, kunne de være kommet til at lide af angst og få destruktive tanker om deres liv. Mobning er utroligt skadende og det er vigtigt at tage hånd om.

Pigerne kan hjælpes. Du som mor er den første til at opdage, at noget er galt. Du skal aldrig sidde dine fornemmelser overhørig. Du skal reagere. Du er din datters sikkerhed for, at hun får den hjælp, hun har brug for. For mobning skal stoppes med det samme.

Hvad er mobning?

Tænker du, at din datter måske bliver udsat for mobning så søg hjælp til at få mobningen stoppet og hjælp til, at din datter kan få troen på sig selv tilbage.

Når din datter oplever mobning, har hun nok oplevet en eller flere af disse ting.

Det er ikke din datters skyld at hun er ofret. Det er nemlig som oftest helt tilfældigt, hvem der bliver et mobbeoffer. Men din datter skal vide, at det ikke er hende, der er noget galt med, og hun skal lære at afværge mobningen. Der findes måder at afværge på.

Er du i tvivl, om det er mobning, din datter oplever?

Det er mobning når: 

    • Din datter igennem en periode har oplevet negative handlinger fra en eller flere i klassen. Prøv at se listen ovenfor.
    • En gruppe systematisk forfølger eller udelukker din datter i skolen eller et andet sted, hvor hun er nødt til at være.

 

Indlægget er skrevet af Lise Marie Steinmüller, som er Pigepotentiale coach i Aarhus.

Lise har skrevet om stress i indlægget “Har min datter stress” og i indlægget “Min datter har stress”.

Og du kan læse mere om Lise og coaching i Aarhus her

Slut med stress over karakterkrav

Slut med stress over karakterkrav

Af Bente Wonsild, Pigepotentialecoach i København.

Vidste du, at 50% af alle uddannelser slet ikke har noget karakterkrav?

Der er så meget fokus på karakterer og gennemsnit i medierne og blandt de unge, så man helt kan tabe vejret!

Heldigvis viser det sig, at billedet er mere nuanceret, når man dykker lidt ned i optagelseskravene på ungdomsuddannelser og de videregående uddannelser.  Ja, der er 19 uddannelser, som i 2018 krævede et karaktergennemsnit på over 11. 

Og 10% af alle uddannelser krævede et karaktersnit på over 9.  

Med et snit på 7, kunne man komme ind på 70% af alle udbudte uddannelser og med et 6-tal stod 25% af dørene åbne. Hele 50% af alle uddannelser har slet ikke noget karakterkrav.

Hvis du vil vide mere om tallene, så besøg evt. Danmarks Evalueringsinstitut’s hjemmeside – www.eva.dk

Du kan hjælpe din datter, som måske er presset af egne forventninger til et højt snit, ved at tale med hende om, hvad hun egentlig drømmer om:

– handler det om drømmene om det gode voksenliv?

– handler det om hendes egne forventninger?

– eller handler det måske om hendes tanker om andres forventninger til hende?

Måske kan du fortælle hende om din egen vej gennem uddannelsessystemet og vej i arbejdslivet. Hvad gjorde, at du træf dine valg? Har du gået en lige vej fremad?

Et godt liv handler ikke om et karaktergennemsnit til en afgangseksamen, men om at træffe gode valg for sig selv på kort og på lang sigt. Så slut med alt det stress over karakterkrav, der er mange veje frem. Det er med at finde sin egen vej i livet.

Indlægget er skrevet af Bente Wonsild, som er Pigepotentiale coach i København Ø.

Bente har to coachuddannelser, en handlingsorienteret og en forståelsesorienteret.

Du kan læse mere om Bente og coaching i København Ø her

Pas godt på dine tanker – du ender med at få ret.

Pas godt på dine tanker – du ender med at få ret.

Af Lotte Brix Bjørnskov, Pigepotentialecoach i Horsens.

Din tankegang styrer, hvordan du ser omverdenen. så pas godt på dine tanker – du ender med at få ret… 

Du genkender det garanteret: Bedst som du har investeret en… sort Toyota, så vrimler det med sorte Toyota’er på gader og stræder. Eller da du allermest ønskede dig en kæreste, så var der irriterende mange ny-forelskede par rundt om dig. Eller måske dengang, hvor du var gravid med din datter, og fjernsynets reklamer pludselig prædikede om babymos, bleer og barnevogne på tilbud. Bare rolig, det er ikke dig, der noget i vejen med. Big Brother overvåger dig ikke – men det er der en anden der gør… Mere herom senere.

I coaching taler vi meget om vigtigheden af at være opmærksom på hvor man lægger sit fokus. Det er uhyre vigtigt at være bevidst om, hvilke tanker, som får lov at optage båndbredden. Hvorfor? Fordi det du fokuserer på, er det, som du får mere af. Ergo – er du trist og nedslået, så vil du være tilbøjelig til at bekræfte dig selv i, at livet er trist og nedslående. Din tankegang om negativ eller positiv sætter tonen. Nogle kender denne ”regel” som The Law of Attraction. Det kan måske lyde lidt hokus-pokus-agtigt, men der er en god forklaring på det hele – og nu tilbage til ”den anden”, som overvåger dig.

Din hjernes indbakke og udbakke

Menneskehjernen er en unik mekanisme, som er ganske genial skruet sammen. En lille del af hjernen er designet med det formål at passe på os ved at sortere kraftigt i de mange input, som vi får via vores sanseapparat. Hvert sekund bombarderes vi med millioner af informationer via vores fem sanser. Den stormflod af informationer ville vi slet ikke kunne håndtere, hvis den kom usorteret ind i vores hjerne. På ganske kort tid, ville vi opleve en nedsmeltning. Heldigvis har vi et filter i hjernen, der er designet til at beskytte os. Det filter – lad os kalde det ”Redaktøren” – klarer på et splitsekund at sortere alt det du oplever i to bunker: en indbakke og en udbakke. Indbakken er det, som redaktøren skønner er vigtigt for dig – og alt det, som redaktøren mener er overflødig information, det ryger i udbakken. Det betyder groft sagt, at disse informationer ikke kommer med videre ind i systemet. Ud til højre med dem, det bruger vi ikke energi på at bearbejde og forstå yderligere. Langt størstedelen, af det vi oplever, ryger i udbakken, og det er heldigt, for vi har slet, slet ikke energi nok til at bearbejde det hele.

Vores rene sandhed udfra et delvist billede

Problemet ved denne smarte mekanisme er, at du nu har et hullet datagrundlag til din disposition. Du har så at sige ikke hele billedet til rådighed. Det gør ikke så meget – for hjernen fylder selv hullerne ud med gammel viden fra arkivet (dine tidligere erfaringer), og det er langt hurtigere og mindre belastende for hjernen at genbruge noget information, som minder om det, du oplever lige nu. Dvs. at alle dine oplevelser er delvise billeder, hvor noget er helt sandt – men en stor del er ikke (nødvendigvis) sandt. Og først nu begynder vi som mennesker at tilskrive vores oplevelser betydning. Nu knytter vi følelser på og danner vores ”historie” om det, som vi netop har været vidne til. Det interessante er, at vi ikke aner, at det er en fabrikeret historie, som er bygget på et delvist billede. Så for os virker det som den rene sandhed. Og her har du forklaringen på, hvorfor tre vidner til et trafikuheld i ramme alvor kan give tre meget modstridende vidneudsagn til politiet. De TROR slet og ret på, at det, de har ”oplevet”, er den rene sandhed – og at det er de andre, som er helt galt på den. Men det er tre personer med hvert deres hullede billede, som de tolker på – og så er det nemt at blive uenige. 

Dine tanker og fordomme bliver ofte bekræftet 

Denne mekanisme – som redaktøren er ansvarlig for – den fungerer som en selvforstærkende mekanisme. Redaktøren lever for at tjene dig (og dine tanker), så den gør sit ypperligste for at lede efter beviser for det, du i forvejen gerne vil bekræftes i. Så pas på… Hvis du har en fordom, så bliver du sandsynligvis bekræftet i denne fordom – det hjælper redaktøren dig med ved at sortere hændelser, der støtter denne fordom, i din indbakke. Dvs. de informationer ryger videre ind i hjernen og bliver bearbejdet til oplevelser. Nu kan en fordom jo godt være positiv a la ”jeg har købt en sort Toyota, åh hvor jeg håber, det var et godt valg, jeg vil gerne, at sorte Toyotaer er et hit…” og VUPTI – pludselig ser du sorte Toyota’er overalt… Heldigt hva’, så mange mennesker kan vel ikke tage fejl? Det MÅ være en populær bil. Det pudsige er, at du ikke lægger mærke til de sølvgrå Skoda’er… For de er ikke på din radar og ryger derfor i udbakken.

Din sandhed stammer fra dit fokus – du bliver hvad du tænker

Så pas godt på med dine tanker og hold fokus – for redaktøren lytter med og øver sig i at finde beviser for, at du har ret. Så hvis du er optaget af, hvor ensom du er, hvor forkert du er, hvor anderledes du er, hvor uretfærdigt det hele er – ja så får du ret… Du vil blive bekræftet i, at sådan er sandheden. Det betyder, at du potentielt overser en udstrakt hånd. Sjovt nok virker det også modsat… Hvis du øver dig i at holde fokus på, hvad du har (fremfor hvad du mangler), så vil du opdage, hvor meget du faktisk har. Hvis du øver dig i taknemmelighed, ja så vil du opdage, hvor meget der faktisk er at være taknemmelig for. Derfor er det så powerfuldt at forstå denne mekanisme – denne ”Law of Attraction”, fordi du bliver, hvad du tænker. Dine tanker er det der giver din opfattelse af omverdenen.

Min opfordring til dig er at arbejde med en opadgående, selvforstærkende spiral (styrkende tanker) frem for en nedadgående, negativ spiral. Nogle folk benytter en taknemmelighedsdagbog til formålet – skriv tre ting hver aften, som du er taknemmelig for. Forsøg at holde dine tanker positive. Lær herefter din datter denne metode, så hun kan bruge samme metode til at højne sin egen trivsel og hverdagsglæde.

Så… pas godt på jeres tanker – I ender med at få ret.

Indlægget er skrevet af Lotte Brix Bjørnskov, som er PigePotentiale coach i Horsens.

Udover at være coach i PigePotentiale, laver hun også stresscoaching.

Du kan læse mere om Lotte og coaching i Horsens her.