fbpx
Unge har brug for hjælp til at finde tilbage til hverdagen efter genåbningen

Unge har brug for hjælp til at finde tilbage til hverdagen efter genåbningen

Når tusindvis af unge i disse uger vender tilbage til skoler og uddannelsesinstitutioner efter flere måneders corona nedlukning, er forventningen i den brede offentlighed, at normaliteten hurtigt vil indfinde sig igen – og at hverdagsrutinerne vil bringe de unge og deres hverdag tilbage til den virkelighed, sådan verden så ud før corona. Men sådan er virkeligheden desværre ikke.

Hverdagen har ændret sig med corona
Den langvarige nedlukning har trukket så mange kræfter ud af de unges hverdagsrutiner, at mange af dem ikke bare uden videre glider ubekymrede tilbage til deres dagligliv på skoler og ungdomsuddannelser. Dertil har den flere måneder lange corona nedlukning været en FOR stor gamechanger for mange unge.

For mange unge og teenagere kræver det tid til at komme tilbage til hverdagsrutinerne – rutiner, der potentielt set kan blive truet af nye lokale nedlukninger på bl.a. sogneniveau, sådan som vi ser det flere steder rundt om i landet.

Derfor vil hverdagen her efter genåbningen være præget af flere unge og teenagere i mistrivsel. Og de udfordringer, som mange unge slås med som en konsekvens af corona nedlukningen, vil deres lærere, forældre og andre voksne kontaktpersoner blive konfronteret med de kommende måneder.

De velfungerende unge er også udfordret
Udfordringerne med at få de unge tilbage til en velfungerende hverdag, omfatter de unge i bred forstand. Således vil mange velfungerende unge også have brug for ekstra hjælp og støtte i den kommende tid. Og den støtte skal deres voksne kontaktpersoner være klar til at kunne give dem.

Bente Brandstrup er grundlægger af netværket Pigepotentiale.dk, der er et landsdækkende netværk af coaches, som bl.a. hjælper unge piger i mistrivsel:

– Det er en udbredt misforståelse at tro, at teenagere og unge ”bare” skal have hverdagen tilbage, og så kører alt på skinner ligesom før corona. Corona nedlukningen har slået mange unge ud af kurs. De har brug for hjælp og støtte til at finde tilbage i trivsel og tilbage til deres vante hverdagsrutiner.

Bente uddyber: – Omfanget af de unge piger, men også drenge, der er ramt på trivslen efter corona, vil garanteret komme bag på mange. Derfor tager jeg som ungecoach afsæt i den såkaldte Trivselsmodel, når jeg i min praksis står overfor unge piger og drenge, der er i mistrivsel.

Trivselsmodellen tager afsæt i 7 trin
Trivselsmodellen, der er udarbejdet af Bente Brandstrup fra Pigepotentiele.dk, består af 7 forskellige trin, som understøtter den gode samtale med unge. Modellen er prioriteret således, at man starter med begrebet Tillid og derfra bevæger sig igennem de forskellige trin i Trivselsmodellen.

Med afsæt i nøgleordet TRIVSEL består de 7 forskellige trin i TRIVSEL modellen af elementerne Tillid, Relationer, Individer, Værdier, Styrker og Evner med Langsigtet perspektiv.

– Vi skylder de unge at hjælpe dem tilbage til en velfungerende og normal hverdag efter den lange corona nedlukning. Og selvom hverdagen begynder at indfinde sig – og tingene på overfladen ser ”normale” ud – er det her under genåbningen ekstra vigtigt at være opmærksom på de unge og deres trivsel, da det ikke er en selvfølge, at hverdagen bare automatisk indfinder sig, fordi skolen eller gymnasiet igen slår dørene op til fysisk undervisning.

Så vær ekstra opmærksom på de unges trivsel og de små signaler, som de udsender, her i den kommende tid i forbindelse med genåbningen af samfundet, afslutter Bente Brandstrup.

Baggrund om Bente Brandstrup:
Bente Brandstrup er grundlægger Pigepotentiale.dk, der består af et netværk på 15 coaches over hele landet, som hjælper og rådgiver unge pige med mistrivsel og selvværdsproblemer.

I 2020 åbende Bente Brandstrup desuden virksomheden Skolecoach.dk, hvor hun bl.a. underviser lærere og andre undervisere med at rådgive og hjælpe unge, der har problemer med mistrivsel.

Bente Brandstrup er oprindeligt uddannet lærer, uddannelsesvejleder og har desuden en lang række af coach uddannelser og certificeringer, og har over 20 års erfaring i samtaler med unge.

Få flere detaljer om Trivselsmodellen på Skolecoach.dk
Læs mere om netværket af coaches tilknyttet Pigepotentiale.dk

Af Henrik Lange, freelancejournalist

Slip fri af hverdagsstress og undgå stress med disse 8 gode råd

Slip fri af hverdagsstress og undgå stress med disse 8 gode råd

Hverdagsstress – eller en travl hverdag?

Vi kender alle sammen det at være stresset. Fra hverdagen, med alle vores gøremål. Her op til jul føler mange sig mere stressede end normalt, fordi der er mange ting at nå, meget vi skal have styr på, og mange ting vi gerne vil have klaret. Der skal gøres klar til jul, med alt hvad det indebærer af julegaveindkøb, julerengøring, julehygge med familie og venner, julebagning og diverse juletraditioner, vi holder i hævd år efter år.

I år ser det dog lidt anderledes ud, nogle af de ting, vi plejer at have travlt med, er skåret ned eller helt væk. Kan du mærke, om der er forskel på, hvor travl du føler dig i år, i forhold til tidligere år?
Måske føles det ikke anderledes, måske er det det samme. Måske har du haft tid til noget andet i stedet, så du har ”fyldt tiden ud” med andre ting og gøremål.

Hverdagsstress kan udvikle sig til alvorlig stress

Stress er ikke bare stress, og det er vigtigt at skelne her. Stress er blevet lidt et buzzword, som noget mange af os mener, vi er. ”Jeg er så stresset”, ”jeg føler, jeg stresser rundt”, ”Nu bliver jeg stresset”. Og det kan også sagtens være, at vi føler, og har det sådan! Men stress dækker over forskellige ting, og det er vigtigt at skelne mellem dem. Nemlig; den stress vi oplever i dagligdagen, hvor vi er stressede (som beskrevet ovenfor), den lidt mere alvorlige stress, hvor vi har stress, og den alvorlige stress, hvor vi er blevet syge af stress.

Vigtigt at bemærke er det dog, at hverdagsstressen – den stress du føler i hverdagen, hvor du har travlt, og måske føler du stresser rundt – er grundstenen til, at du bliver mere stresset, og kan gå hen og blive alvorligt stresset eller syg af stressen.

Vær opmærksom på hverdagsstress

Derfor vil jeg gerne slå et slag for denne hverdagsstress, og hvorfor den er så vigtig at være opmærksom på. Vi kan godt holde til at være i sådan en tilstand i kortere perioder, og det er naturligt for os at opleve den. Tænk bare på eksamenssituationer, vigtige møder, en jobsamtale, særlige overvejelser, når vi er spændte på noget, det er alt det, som betegnes som hverdags-stress-situationer. Dét, der sætter noget i gang i dig og udløser stresshormoner. Dine egne tanker (og bekymringer) er vigtige at bemærke i denne sammenhæng, faktisk kan tankerne alene, være en stor synder ift. stress.

Men. Hvis nu din juletravlhed fortsætter med nye projekter, du fylder på med flere opgaver, der sker ændringer eller store begivenheder, som du må tage dig af samtidig, flere spekulationer og bekymringer, og du ikke får slappet af og ladet op, så er det, at det kan udvikle sig. Det hober sig simpelthen op i kroppen, og du kan ende med at brænde inde med stressen.

Lyt til kroppens signaler

Derfor er det vigtigt at se på, hvor meget du føler, at du stresser i din hverdag. Læg mærke til din krop, og hvordan du har det. Hvad du tænker. Typiske symptomer på hverdagsstress er midlertidig hjertebanken, anspændthed, knugen i brystet eller maven, ”sommerfugle” i maven, midlertidig rysten eller tics osv. Prøv at tænk på en situation, hvor du har følt, du skulle sætte dig selv op til noget, eller gøre noget ekstraordinært, det kan give dig et billede af, hvordan din krop reagerer i stresssituationer.
Stop op i løbet af dagen og mærk efter, om du kan finde nogle af disse tegn. Skriv dem ned. På den måde, kan du blive meget klogere på dig selv og din krop. Du kan stoppe op i tide, inden det udvikler sig til mere. Hvis du vil og er opmærksom på dig selv.

8 gode råd mod stress

Derfor skal du have et par gode råd med på vejen – til dig der vil undgå følelsen af at stresse, eller nedsætte dit stressniveau. Du skal lade dig selv op, give noget godt til dig selv. Så har du også mere at give af, uden at det tapper dig for energi.

  • Sørg for at holde mentale pauser dagligt. Kobl fra og vær stille. Tøm hovedet.
  • Gå en tur i den friske luft – gerne ½ time dagligt.
  • Sov godt – og nok.
  • Gør noget godt for dig selv – bare en lille ting!
  • Lyt til dine tanker – stop negative ”spind” og fortæl dig selv nogle gode ting.
  • Prioritér de 3 vigtigste ting dagligt. Skab overblik, og husk, et ”ja” er et ”nej” til noget andet.
  • Vær proaktiv og handl, hvor muligt (du må gerne bede om hjælp). Er det ikke muligt så accepter det, der er.
  • Skab balance i dit liv – der skal være plads til hele dig. Alt hvad du er.

Med dette vil jeg ønske dig en glædelig jul og et skønt stressfrit nytår – og husk, et lille skridt på vejen, er et skridt i den rigtige retning – vejen til din forandring.

Coach i SkanderborgKatrine M. Søndergaard, Pigepotentiale coach i Skanderborg

Ønsker du hjælp og opfølgning til at ændre din hverdag, så tilbyder jeg lige nu 10 stresscoachingforløb med 25% i rabat, det hjælper både forebyggende og behandlende inden for stress.
Jeg vil give dig strategier, som ikke kun vil hjælpe dig nu, men også strategier og redskaber, der kan forebygge fremtidig stress – også den almindelige hverdagsstress. På den måde, vil du fremover være i stand til at tage styringen over, hvad du ønsker, gør og prioriterer. Jeg har gennem min uddannelse som certificeret coach og stresscoach, redskaberne til at få dig ud af din stresstilstand og give dig hjælp til at finde din personlige vej til at navigere i hverdagen. Stress er nemlig blot en tilstand. Når du bliver afstresset eller fri af stress, bliver du dig selv igen.

Jeg udbyder kun 10 stresscoachingforløb med 25% i rabat. Normalprisen er 5.950 kr. for 7 stk. 1:1 coachingsessioner à 50-60 min. Din pris. på 4.462,50 kr. er inkl. enkle hverdagsredskaber, som sikrer dig lettere navigation i hverdagen og livet generelt.

Er du klar til at slippe et stressfyldt liv, der kører på autopilot? Så hop med på dette forløb nu og start din forvandling allerede i starten af det nye år. Jeg hjælper alle aldersgrupper.

Skriv til mig på katrines@pigepotentiale.dk eller ring til mig på tlf.26 85 85 90 for en snak om din situation.

 

November, november, november

November, november, november

November

“Året har 16 måneder: November december januar, februar, marts, april, maj, juni, juli, august, september oktober, november, november, november, november.” – Henrik Nordbrandt

November er en hård måned for rigtig mange unge – og det kan vi tydeligt mærke i Pigepotentiale.

Ved skoleårets start i august måned tager “man” fat på et nyt år. Nu skal “man” rigtig tage sig sammen, måske er “man” startet på en ny uddannelse, alt er nyt og spændende, og alle gør sig umage for at vise sig fra sin pæneste side.

Ovennævnte facade holder typisk frem til efterårsferien, og derefter begynder det at blive hverdag og rigtig hårdt. Nogen bliver i tvivl, om det er den rigtige skole/uddannelse, og for andre er der lidt rigeligt med lektier, eller det har været svært at komme ind i den vennekreds, man gerne ville ind i.

November byder på mørke og hverdag

For efterskoleeleverne kan november også være en hård nyser. De er nu landet i de nye omgivelser. Den værste hjemve er nok aftaget, men hverdagen har indfundet sig. Og for nogen kan efterskoleåret pludselig synes langt. Konfliktniveauet er måske også steget lidt, fordi de nu kender hinanden bedre og tør sige mere til hinanden – og bare er så tætte på hinanden på godt og ondt. Og det i sig selv, kan jo også tære lidt på kræfterne.

Og så er vi også lige nu i den tid, hvor terminsprøverne løber af stabelen. En nervepirrende oplevelse for mange. “Eksamensnerver”, kan man nu det som forventes, karakterræs og en følelse af, at “nu er det snart alvor”.

For de unge som er i gang med en ungdomsuddannelse er november også en særlig tid med meget på spil. Efter at være startet op i august med alle de nye indtryk, både social og fagligt, er grundforløbet nu ved at nå sin vejs ende. Der er afsluttende prøver og mange valg angående den faglige sammensætning skal træffes. Valg som har stor betydning for den unges fremtid på uddannelsen. Og hvad angår det sociale, er nogen landet i grupper som de er glade for og kede af at skulle forlade. Og andre glæder sig til at komme i nye. Men fælles for alle er, at man atter engang skal forsøge at finde sin plads blandt mange.

Så måske er det slet ikke så underligt, at november kan føles lang og mørk.

Mange unge er lidt trætte og triste i november

Derfor, hvis du har en ung, der går rundt og er trist og ked af det, måske føler sig udenfor på skolen, er i tvivl om det er den rigtige uddannelse eller på anden vis har mange tanker omkring skolelivet, vil jeg anbefale, at du tager det alvorligt. Det er store følelser der er i spil, og det kan være en rigtig svær tid at være i for din datter.

Som coach hører vi ofte, at dét, som den unge allermest har brug for fra mor og far er, at de ER der. Tager sig tid til at lytte og ikke nødvendigvis kommer med en masse forslag til, hvad den unge skal gøre. Som forælder kan det være virkelig svært ikke at komme med løsningsforslag, fordi vi jo selv kan blive frustrerede, når ens barn har det svært. Men bare dét at lade hende læsse frustrationer og tanker af og være der for hende, kan være en langt større hjælp, end man måske lige tror.

Så måske er de mørke novemberdage lige præcis dem, som med fordel kan bruges til at skrue lidt op for nærværet og hyggen og være nysgerrig (med måde) på, hvad der sker i skolen for tiden.

Jeg håber, at I alle får en dejlig november måned som snildt kan fyldes med hyggelige stunder, inden julelysene bliver tændt!

Og skulle du – eller din datter have brug for lidt hjælp, så står vi som altid klar til at hjælpe.

Du finder din lokale coache her

 

Ung og ensom – og midt i en utryg tid

Ung og ensom – og midt i en utryg tid

Af Mette Underlien, Pigepotentialecoach i  Odense

Børns Vilkår har offentliggjort en rapport, hvor undersøgelser viser, at 19 % af børn og unge føler sig ensomme engang i mellem og at hele 7 % ofte har følelsen. Det betyder, at næsten hver 4. barn oplever ensomhed.

Ensomhed er en smertefuld følelse, der kan opstå, når ens sociale relationer ikke opfylder de behov, man har for social kontakt. Ensomhed er en følelse, som ofte opstår, når man er alene og mangler selskab. Følelsen kan også opstå, selvom man har mennesker omkring. Så mærkes ensomheden typisk, fordi man føler sig anderledes end de andre eller at relationerne ikke er tilstrækkelig nære og dybe. Derfor er det meget forskelligt fra barn til barn, hvornår ensomheden opstår og mærkes.

Er du bekymret for din datter, så kan du booke 30 min gratis samtale hos os.

Ensomheden kan også være relateret til familien, fx hvis barnet ikke oplever, at forældrene interesserer sig nok for det eller at man sjældent laver aktiviteter sammen – eller måske føler barnet ikke, at det passer ind i den øvrige familie. Overgange i barnets liv, fx skilsmisse, skoleskift eller flytning kan også være faktorer som trigger ensomhedsfølelsen.

Og netop i denne tid, hvor COVID-19 har sat alle velkendte strukturer og dagligdagens rytmer og regler ud af kraft, kan ensomhedsfølelsen hos nogle børn blusse ekstra op. Fritidsaktiviteter holder pause, skolen er lukket og den sociale aktivitet er begrænset. Børn, som normalt har et udadvendt liv med mange sociale aktiviteter er afskåret fra det. Og børn med mindre socialt liv får nu endnu mindre kontakt end ellers. For børn og unge udspiller meget af deres sociale liv sig også i det digitale rum, et rum som for voksne kan være svært at gennemskue. Desværre er det sådan, at det er rigtig nemt at føle sig – eller være – ekskluderet i det digitale rum. Barnet er måske ikke med i chatten, gruppen, bliver ikke tagget eller med på de billeder, som bliver lagt på Instagram. Følelsen af at stå udenfor, og at det tilmed er synligt for alle, er voldsom for barnet. Det gør ondt.

Som mennesker er vi alle sociale i større eller mindre grad. Vi bliver formet gennem samværet med andre mennesker. Helt fra vi var ganske små, var omgivelsernes reaktion på vores følelser med til at skabe forståelse for vores egne følelser, tanker og selvfølelse. Det ligger i vores dybeste DNA, at vi har brug for hinanden. Det stammer helt tilbage fra vi var urmennesker og sad omkring lejrbålet. Hvis vi ikke havde en plads om bålet, var vi dødsens. Enten døde vi af kulde eller også blev spist af et vildt dyr.

Derfor gør ensomhed ondt. Det kan for barnet føles som liv og død. Og så uendelig vigtigt at gøre noget ved.

Vi hjælper gerne din datter, kontakt os for en gratis afklarende samtale

Ensomhed er desværre et tabu-belagt emne. Det er svært at snakke om, at man ikke har nogen at være sammen med. En konsekvens af ensomheden er nemlig, at barnet vender følelsen indad og føler sig forkert. Og med de sociale medier kan barnet (og voksne!) hurtigt få den tanke og følelse, at alle andre har et fællesskab og et perfekt liv – og at man simpelthen må have gjort noget – eller ligefrem er – forkert, når man ikke er med i fællesskabet. Og i øvrigt heller ikke er særlig perfekt. Undersøgelsen viser, at både drenge og piger føler ensomhed, men i særlig grad pigerne. Og modsat af, hvad man måske skulle tro, hjælper det ikke på ensomhedsfølelsen, at den unge har en kæreste.

Konsekvenserne er store. Ensomme børn klarer sig fx ikke så godt fagligt, oplever mistrivsel og har en lavere livstilfredshed. Det store og gode spørgsmål er selvfølgelig: hvad kan vi gøre ved det??

Som Børns Vilkår skriver, er det meget vigtigt at vi taler om det. Får brudt tabuet. For det er jo ikke barnet, som der er noget galt med. Det kan være kulturen, rammerne, miljøet eller udefrakommende omstændigheder, som skal justeres og forbedres. Som forælder kan du tage tage hånd om det ved at vide, at ensomhed er alvorligt. Og kan føles selvom barnet tilsyneladende har venner. I disse dage, hvor alting er vendt på hovedet, kan vi med fordel bruge tiden på at skrue op for samværet og tale om ting, som man ikke lige får gjort i en hektisk hverdag. Det er så vigtigt at give plads til at vise og tale om følelser – og lytte til barnet. Og støt det i aktiviteter og fællesskaber (når det atter er muligt), som kan give nye muligheder. Ensomhed skal tages alvorligt.

Hvis din datter er ensom, så kan hun lige nu få 30 min. gratis coaching

Mette underlien er Pigepotentialecoach i Odense.

Du kan læse mere om Mette her

Vær DIG selv og ingen andre

Vær DIG selv og ingen andre

Af Heidi Valbjørn, Pigepotentialecoach i Dronninglund.

Vær dig selv.

Når vi bruger energi på at tænke over, hvad andre mon tænker om os, så “roder” vi ovre ved “de andre”, og der har vi absolut intet at gøre. 

Jeg ved, at folk tænker “noget” om mig, og jeg ved også, at dét noget ikke bekymrer mig en dyt.

Gennem årene er jeg blevet mødt med skepsis og modstand på mig og mine mange farver.

For mig er farver lige så vigtige og nødvendige som at trække vejret.

Farver er en måde jeg udtrykker mig på.

Farver giver mig masser af glæde i hverdagen.

Farver er kærlighed til livet.

Farver bringer smil og latter frem.

Farver skaber håb.

Farver skaber samtaler med nye mennesker.

Farver indbyder til kreativitet og leg, derfor blander jeg farver og mønstre som det passer mig, imens jeg udvikler nyt.

Farver nedbryder barrierer og fordomme.

Jeg er MIG og ingen andre. Jeg passer ikke i nogen form eller skabelon.

Jeg er modig, og går gerne min egen vej, hvis det mærkes rigtigt.

Jeg står ved dét, jeg tror på. 

Jeg bruger ikke tid eller energi på at tænke “ kunne have” eller “skulle have”.

Jeg elsker at afprøve nyt, og jeg er ikke bange for at fejle. Jeg har kun én regel om det at lave fejl – jeg skal lære noget af den.

Jeg er autentisk, ærlig og vedholdende og har stor respekt for mine medmennesker. Har du modet til at vær dig selv.

I Pigepotentiale hjælper vi unge piger med at tænke og tale om sig selv i positive vendinger. Vi lærer unge piger at se alle de kvaliteter og styrker de har. I stedet for at tale grimt om dét, de ikke er eller ikke har. 

Vi hjælper unge piger med at finde/genfinde håb, indre ro, stolthed og mod til at være dem de er, og det begynder med ét smil – og det smitter.

Vær dig selv og ingen andre.

 

Indlægget er skrevet af Heidi Valbjørn, som er Pigepotentiale coach i Dronningelund.

Til daglig arbejder Heidi som Bioanalytiker på Aalborg Universitetshospital, hvor hun fungerer som sundhedsfaglig supervisor med coaching som speciale.

Du kan læse mere om Heidi og coaching i Dronningelund her

Hvordan er det egentlig at være censor?

Hvordan er det egentlig at være censor?

Af Bente Wonsild, Pigepotentialecoach i København.

Eksamenstid – hvad laver en censor egentlig?

Når din datter skal til eksamen, møder hun en ny person udover sin sædvanlige underviser, nemlig censoren. 

Eksamen i dag handler om at vise, hvad man kan i det pågældende fag. Det gælder uanset, om formen er skriftlig eller mundtlig (evt. på baggrund af skriftlig aflevering). Det er eksaminators opgave, at få eleven eller den studerende til at vise, hvor meget de kan – ikke, hvad de ikke kan!

Censors rolle er, at sikre at alt går retfærdigt til og at alle eksaminander behandles lige.

Censor er faktisk elevens eller den studerendes garant for, at eksaminator opfører sig ordentligt og ikke på nogen måde laver forskelsbehandling i eksamenssituationen.

For at blive censor skal man have et grundigt kendskab til det pågældende studie og aktuelle fag, som der eksamineres i. Man kan have det kendskab, enten fordi man selv underviser eller gennem sit arbejde. Her kan det være at man arbejder med problematikker, som er relevante i faget.

Man ansøger om at blive censor og bliver beskikket (altså godkendt) af Uddannelses- og Forskningsministeriet. Der er regler for, hvor ofte man må censurere sammen med den enkelte underviser. Det er der for at der ikke opstår en uhensigtsmæssig sammenspisthed. Censorkorpset skal også være med til at sikre, at studerende vurderes ens på samme uddannelse hos forskellige udbydere.

I folkeskolen og gymnasiet er censoren altid en anden lærer, som evt. kommer fra en anden skole.

Censor skal også forberede sig til eksamen.

Når jeg, som censor, forbereder mig til en eksamen, så læser jeg op på studieordningen. Så jeg er helt sikker på at kende pensum og vide, hvad den studerende forventes at have læst og lært. Mit fokus ligger også på at vide præcist, hvordan eksamen skal foregå og hvad, der ligger til grund for karaktergivningen: ”Hvad er det, den studerende skal levere til eksamen?”. Det er et element, som jeg desværre oplever, at mange elever eller studerende ikke selv har gjort sig klart.

På selve dagen til den mundtlige eksamen, møder jeg op i god tid, hilser på eksaminator, afstemmer forventninger til eksamensplanen. Hvis der fx er sat 30 min. af pr. studerende, hvordan skal de så fordeles, så vi når det hele: blive kaldt ind, hilse, tilkoble pc, præsentere sit emne, dialog om emnet, afslutte med at få alle ejendele med ud, evaluere, kalde ind igen, afgive karakter og feedback – næste…

Under eksamenen er jeg tidsholder og giver tegn, hvis den studerende er ved at overskride sin tid i sin præsentation. Jeg tager noter: Hvad spørger eksaminator om, og hvad svarer den studerende. Jeg noterer start- , slut- og mellemtider. Jeg noterer karakter og hovedpunkterne i feedbacken til den studerende. Det skal alt sammen bruges ved en evt. klagebehandling, som heldigvis er sjældent forekommende.

Jeg har også lov til at stille spørgsmål under eksamen. Om jeg gør det afhænger af mange ting. Den ikke så sikre elev eller studerende bliver ofte endnu mere usikker, hvis jeg stiller spørgsmål, fordi jeg uvægerligt kommer til at stille spørgsmålene lidt anderledes, end de er vant til. Så det undlader jeg som oftest.

Hvis jeg oplever, at en studerende er meget nervøs, så opfordrer jeg til at trække vejret, drikke noget vand og forbinde sig med kroppen.

Jeg vil meget gerne opnå, at særligt den studerende får en positiv oplevelse at bygge videre på til næste eksamen.

Når din datter skal til eksamen, så stå klar til at hjælpe

Her er, hvad du kan tale med din datter om som konkret forberedelse til eksamen:

Hjælp din datter med at sætte sig ind i formkravene til din eksamen.

Skal det skriftlige arbejde kun præsenteres eller forventes det, at det perspektiveres, dvs. foreslå alternative løsningsmetoder eller skitsere hvilke tiltag, der ligger foran en?

Skal der kun præsenteres løsninger, eller skal teoriapparatet også inddrages?

Eksamen handler oftest om at kunne vise, hvad man har lært og hvordan det kan bruges i virkeligheden. Se bort fra at eksaminator og censor kender teorien, nu skal eksaminanden vise, at hun også kan den og at hun ved, hvordan den skal bruges.

Hvis din datter ikke kan huske det præcise svar på et spørgsmål, så skal hun sige, hvad hun kan huske, for så dukker der ofte noget mere op og så kan eksaminator hjælpe hende videre.

Hun skal øve sig i at bruge fagets fagtermer, vær specifik – sig f.eks. “addere” i stedet for “plusse” osv.

Og så skal din datter huske på, at eksamensresultatet kun er et øjebliksbillede. Det er ikke hele sandheden om hende!

Gennemgå også gerne Pigepotentiales materiale om eksamen. Der er nemlig mange gode tips og tricks både for den, der kæmper med eksamensangst og for den, der bare vil blive lidt mere sikker.

 

Indlægget er skrevet af Bente Wonsild, som er Pigepotentiale coach i København Ø.

Bente har to coachuddannelser, en handlingsorienteret og en forståelsesorienteret.

Du kan læse mere om Bente og coaching i København Ø her.