Meditation for begyndere

Meditation for begyndere

Meditation for begyndere – hvorfor, hvordan og tips til at bevare motivationen

 

Meditation. Nogle elsker at meditere, nogle ruller øjnene indvendigt, når de hører om folk der mediterer, og nogle ved endnu ikke helt præcist, hvad det går ud på, eller hvorfor det skulle være så populært. Helt kort, så er meditation en måde at aktivere kroppens afslapningssystem på. Man mærker ikke direkte effekterne af meditation efter at have siddet og mediteret i 20 min. men gør man meditation til en vane i sin dagligdag, vil man opleve fantastiske ændringer med tiden.

Hvad skal meditation gøre godt for?

Du har to nervesystemer. Det sympatiske nervesystem og det parasympatiske nervesystem. Lidt kantet beskrevet, så sørger det sympatiske nervesystem for, at du overlever. Dvs hvis du fx kommer til at træde et skridt tilbage, hvor der er et trin ned, du ikke havde set, og du derfor får et sæt i kroppen og en automatisk reaktion i kroppen får dig til at spænde op undgå at falde. Så er det dit sympatiske nervesystem, der blev aktiveret.

På samme måde aktiveres dit sympatiske nervesystem, når du står i en svær situation, hvor dit hjerte begynder at banke og du kan mærke, du får klamme hænder osv. Din krop gør sig simpelt hen klar til at kæmpe eller flygte. For rigtig mange mennesker aktiveres deres sympatiske nervesystem mange gange om dagen i alle mulige situationer. Enten fordi de er stressede, har tankemylder, træner kroppen for meget, eller på anden måde får kroppen til at tro, den skal være på vagt.

 

 

Og hvad så?

 

 

Det er faktisk rigtig vigtigt at trække i den anden ende og bevidst aktivere det parasympatiske nervesystem så ofte, vi kan, for at tvinge kroppen til at slappe af og bevare en sund krop uden følgevirkninger af en langvarigt stresset krop. Det parasympatiske nervesystem aktiveres bl.a. når vi slapper af uden at bekymre os, når vi dyrker yoga og når vi mediterer. Og netop derfor er meditation hurtigt blevet så populært. Meditation får os også til at se os selv som den, vi er. At få opmærksomhed på os selv og på at værdsætte os selv. Du vil derfor opleve større indre glæde og balance ved at starte på meditation. Derfor har jeg lavet en miniguide til meditation for begyndere.

Men hvordan mediterer du så, og hvad skal du være opmærksom på, når du begynder?

Meditation for begyndere er simpelt og ligetil og samtidig ret svært. Det naturlige er at have en forventning til meditationen om, at det vil være en rar oplevelse som man glæder sig til at opleve de positive effekter af. Men når du sidder og mediterer, sker der noget indeni, som man som nybegynder nok ikke er klar over. Under meditationen gennemgår du en mental oprydning. Du giver hjernen ro til at sortere ud og gøre forårsrent så at sige. Og det er ofte ikke særlig rart.

Når du til gengæld har oplevet effekterne af meditationen, så er der en god chance for, at du higer efter mere, og ser frem til at skulle meditere. Simpelt hen fordi din mentale forårsrengøring er fantastisk at få. Men der skal ofte en viljestyrke til for at stå den første periode imod. Når du til gengæld ved dette, så kan du nemmere genkende netop dét, når du starter og synes, det er “kedeligt”, “at du ikke lige har tid i dag” eller “du ikke får det ud af det, du havde regnet med.”

 

Meditation for begyndere – hvordan?

Hvordan mediterer man så faktisk? Ja der er faktisk flere måder at gøre det på, men ser man tilbage på Indiens ældgamle meditationsteknik, så handler det om med lukkede øjne at lægge mærke til sit eget åndetræt uden at tænke på noget. Så simpelt er det. Hvem havde troet, at det skulle være svært?

 

Forbered dig

Når du mediterer er det vigtigt, at du sidder et stille sted, hvor dine sanser bliver påvirket mindst muligt. Hvis du kan, så sørg for at være et sted, hvor:

  • Du har ro og med så få lyde i baggrunden som muligt (biler, fugle osv udefra)
  • Du kan undgå skarpt lys, som du fornemmer, når du har lukkede øjne.
  • Du sidder behageligt, gerne siddende med ret ryg og hænderne roligt placeret på dine ben.
  • Du har god tid og kan tage 10-30 minutter ud uden at tænke på din tidsplan.

 

Start
  • Sæt dig som i ovenstående beskrivelse og luk øjnene.
  • Træk vejret gennem næsen og læg mærke til dit åndedrag præcist, som det er. Du må ikke lave om på din vejrtrækning for meditationens skyld. Mærk luften passere dine næsebor på vej ind og på vej ud.
  • Luk alle tanker ude. Dette er den svære del. Vi er vandt til at tænke på en masse ting hele tiden uden at være klar over det. Hvad skal jeg købe ind til aftensmad i aften, hvorfor sagde min kollega som hun gjorde i går, hvorfor har min nye kæreste ikke svaret på min besked endnu osv osv. Hovedet kører derud af hele dagen uden vi rigtig lægger mærke til det. Og netop derfor er meditation for begyndere ikke altid lige let. Men som med alt andet, så gør øvelse mester. Hver gang du opdager, at du tænker på noget, så accepter og anerkend at der kom en tanke forbi, men vift den roligt væk og vend tilbage til nuet og fokus på din vejrtrækning.
  • Sæt en bestemt tid af på din telefon, fx med app’en “Insight Timer”, hvor du kan sætte en bestemt timer på, og så vil den med et rolig meditations-ding sætte dig i gang og fortælle, når tiden er gået.
  • Når du er nybegynder, vil jeg anbefale at starte med 10 minutter om dagen, og stille kan du bevæge dig op på 30 minutter. Det er helt op til dig.

 

Succes med meditation

Det vigtige ved meditation for begyndere er at huske er, at det er vigtigt, at du ikke ikke forholder dig til de resultater af meditationen, som du får eller ikke får. Det vigtige er at du GØR det. Resultaterne skal nok komme med tiden, og du vil før du ved af det komme til at hige efter det. Men især i starten er det vigtigt, at du ser selve aktiviteten at meditere som succesen. Præcis ligesom dem der begynder at træne. De lægger en masse energi i at komme afsted tre gange om ugen, og det har faktisk ikke været særlig rart, og når de så kommer til enden af den første uge, så kan de ingen resultater se overhovedet. Og det er her mange mister motivationen. Fordi de forventer resultater hurtigere end det er muligt.

 

Go-Go-Go

Så de største anbefalinger herfra er at komme i gang med det samme. 10 minutter om dagen kan alle sætte af, og hvis du kan overvinde følelsen af, at det formentlig ikke er så rart i starten, så vil du hurtigt opleve, hvor meget positivt det vil give dig, og hvordan du vil opleve en større indre ro, øget selvværd og indre balance.

Karina-Pigepotentiale

Jeg har altid været inspireret af mennesker, og hvordan og ikke mindst hvorfor vi tænker, føler og handler, som vi gør.

Min baggrund er dog en bachelor i folkesundhedsvidenskab, og min nysgerrighed på tanker og adfærd vil nok altid være det, der driver mig i det, jeg laver.

Derfor sætter jeg også utrolig stor pris på at kunne dele min viden og erfaring gennem blogindlæg hos Pigepotentiale.

Læn dig tilbage og lad dig inspirere. Personlig udvikling varer hele livet.

 

Karina Kretzschmar

Rub-og-stub-reglen – Sådan styrker du dit selvværd

Rub-og-stub-reglen – Sådan styrker du dit selvværd

Rub-og-stub-reglen – Sådan kan du styrke dit selvværd allerede i dag

Du kender det sikkert selv. Nogle gange virker verden udenfor bare mere perfekt, end du ser din egen. Hver gang du tjekker din Insta, ser du perfekt hud, perfekte kroppe og perfekte omgivelser. Du binger i en halv times tid i en blanding af fascination og skabsmisundelse. Når du vælger at lægge telefonen fra dig, føler du dig af en eller anden grund mindre værd. Du sidder tilbage med en tom fornemmelse indeni. Du ville bare ønske, at du selv kunne være den person som folk så op til, som havde styr på sit liv og som svømmede i venner og lykke. Hvordan mon bl.a. rub-og-stub-reglen kan hjælpe med det? Det fortæller jeg om længere nede.

 

Hvordan kan dette blogindlæg så hjælpe dig?

Jeg har en ting, jeg gerne vil have slået fast hos dig. Og samtidig har jeg en lille øvelse til dig. Jeg vil gerne bede dig om at tjekke din egen Instagram og facebook. De opslag og billeder du har lagt op, i hvor høj grad repræsenterer de din helt sande virkelighed rub og stub? Du har måske lagt en selfie op på facebook eller instagram, hvor du har været i Tivoli med din kæreste. Og til billedet har du skrevet noget positivt om, hvor hyggeligt det var, og hvor lækker mad I fik at spise osv.

Men måske var du en halv time inden, billedet blev taget, i et skænderi med din kæreste, som næsten ødelagde aftenen. Så passer dit opslag jo faktisk ikke helt med, hvad der i virkeligheden skete. Og der jeg vil hen med det er, at langt de fleste af vores opslag på sociale medier har en større eller mindre grad af polering. Vores indre verden er sjældent den vi viser 100% udadtil. Men din egen verden kender du, og du ved, at det er naturligt at lægge de positive opslag op og gemme lidt på det, der er skrøbeligt.

 

Men hvad er så problemet?

Der er et problemet med denne måde at se andres liv på gennem de sociale medier. Alle andres liv har vi ikke indsigt i bagom kameraet. Der lokkes vi til at tro, at alt er, som det rent faktisk ser ud på billederne og i den glamourøse opslagstekst. I virkeligheden gemmer billederne ofte på langt mindre glamourøse sider som “rub-og-stub-reglen” og “garnnøgle-reglen” kan hjælpe dig med at se og forstå. Selvom man har 1.2 mio følgere og er god til at posere foran kameraet så aner vi ikke, hvordan den populære Insta babe har det indeni eller hvilken verden, hun står overfor.

Når det så er sagt, så er en følelse af lavere selvværd ikke noget, man bare vifter væk. Når du mærker, at du ikke føler dig god nok, præcis som den, du er, eller at du føler dig mindre værd, så skal der arbejdes med at få et stærkt selvværd igen.

Jeg har desværre ingen quick fixes i ærmet, men det er der jo alligevel sjældent til noget som helst af værdi i denne verden. Til gengæld har jeg en simpel regel, der vil kunne hjælpe dig gang på gang. Rub-og-stub-reglen og Garnnøgle-reglen.

Jeg har nemlig et par strategier til, hvordan du kan se din situation og dine følelser om dig selv i et andet perspektiv. Med tiden vil du opleve, at dit selvværd styrkes fordi du har dig selv meget mere på plads indeni.

 

1. Rub-og-stub-reglen:

“Rub-og-stub-reglen” kender du måske allerede fra Hella Joofs bog “Papmaché-reglen”. En fantastisk bog, som jeg i øvrigt kan anbefale alle, der elsker både humor og selvudvikling, at læse. Den kan du i øvrigt læse mere om her. Reglen går i sin enkelthed ud på, at vi ofte misunder andre mennesker for en enkelt eller få ting ved dem uden at se på hele deres verden som en helhed.

Det er derved alt for nemt for os at se op til eller ligefrem at misunde andre. Derved får vi det let dårligere med os selv. For alle mennesker omkring os har et eller andet, som vi ville kunne ønske os selv at have. Og vi har faktisk også selv en hel del, som andre misunder ved os selv. Spørg bare dine veninder.

Hvad er rub-og-stub-reglen så for noget?

Denne øvelse ud på, at du skal begynde at se andre mennesker, og især dem du misunder, som hele mennesker med alt hvad de indeholder, ejer og står for. Du skal her lege, at du faktisk godt kan få det ved dem, som du ville ønske, at du havde, men kun på én betingelse. At I bytter ALT. Rub og stub! Du kan altså ikke få lov til at fiske rundt og plukke de gode ting ud. Hvis du vil bytte, så skal du bytte ALT.

Du er måske misundelig på Simone nede fra fitness, fordi hun er så slank og har en perfekt næse. Forestil dig, at du kan faktisk godt få lov til at få hendes flotte slanke krop og hendes perfekte næse. Men du skal til gengæld også have hendes kæreste, som du er ret sikker på er hende utro, du skal have hendes ordblindhed, hendes barndom og hendes dårlige økonomi. Ja du skal faktisk have rub-og-stub.

Og hvordan har du det nu? Tænk på alt hvad et andet menneske indeholder. Ville du stadig gerne bytte? Ville du bytte rub og stub?

 

2. Garnnøgle-reglen:

“Garnnøgle-reglen” går ud på, at vejen til det man ønsker sig allermest aldrig er ens for to personer på denne jord. Forestil dig en lige linje, der går skråt opad. Dette er ofte vores forestilling om, hvordan folk når deres drømme og ønsker for deres liv. Altså fx at en uddannelse fører direkte til et job som fører direkte til mere ansvar, som fører direkte til en lederstilling. Eller at spise sundt og træne flere gange om ugen fører direkte til en slankere krop som fører direkte til et større overskud og mere energi og som fører direkte til et gladere og lykkeligere liv osv. Indsæt selv den situation, som du selv står med.

Virkeligheden ser bare anderledes ud. Virkeligheden ligner en omgang kluddermor. Forestil dig en garnnøgle med dens to ender der stikker ud i hver sin side af nøglen. Den ene ende er din begyndelse på din drøm og den anden ende er der, hvor du har opnået din drøm. Men hvad ser du i midten af de to garnnøgleender? Du ser et stort rod af snore viklet ind i hinanden, og kigger man udefra, ser det faktisk håbløst ud.

Så hvad skal du gøre?

Hvis du møder eller snakker med mennesker som ser ud til at have det hele og være langt “foran“ dig selv, så tænk på, hvor meget kludder de formentlig har været viklet ind i. Måske føler du i virkeligheden din egen situation en smule fortabt, fordi du i virkeligheden er MIDT i din egen kluddermor lige nu og her. Derfor er det svært at se lyset forenden af tunnelen.

Døm derfor ikke andres succes ud fra, hvad de viser omverdenen (henfør til snakken om de sociale medier), for vi kender ikke deres verden, og hvad der i virkeligheden ligger bag.

Når du næste gang føler dig mindre værd og misunder en bestemt person eller gruppe af mennesker, så tag fat i disse to øvelser og oplev, hvordan din verden faktisk er helt okay. Ja den er faktisk helt perfekt.

Pigepotentiale - Karina Kretzschmar

Karina Kretzschmar

Jeg har altid været inspireret af mennesker, og hvordan og ikke mindst hvorfor vi tænker, føler og handler, som vi gør.

Min baggrund er en bachelor i folkesundhedsvidenskab, og min nysgerrighed på tanker og adfærd vil nok altid være det, der driver mig i det, jeg laver. Derfor sætter jeg også utrolig stor pris på at kunne dele min viden og erfaring gennem blogindlæg hos Ungepotentiale.

Læn dig tilbage og lad dig inspirere. Personlig udvikling varer hele livet.

Hjælp din teenager i tiden op til eksamen

Hjælp din teenager i tiden op til eksamen

Lider din teenager af eksamensangst?

Tiden for eksamenerne nærmer sig. Du har måske endda mærket de første nervøse stresssymptomer fra din teenager her op til de skriftlige eksamener. Her kan du få nogle tips til hvordan du kan hjælpe din teenager i tiden op til eksamen.

Den næste tid frem til sommerferien, er for mange teenagere enormt stressende. Det er nemlig her, de skal vise hvad de kan, når det virkelig gælder.

Som forælder til en teenager kan det virke underligt, hvor højt de går op i deres karakter. Det kan til tider nærmest virke som liv eller død for dem.

Mange teenagerne opbygger i deres hoveder, et enormt forventningspres til dem selv. For en del af dem bliver presset så stort, at de ender med fysiske symptomer, som ondt i maven, kvalme, rysten i kroppen og søvnproblemer mv. Læs meget mere om hvad eksamensangst er her.

Du kan hjælpe din teenager i tiden op til eksamen

Som forældre kan du gå ind og støtte din teenager, således at eksamen bliver en god oplevelse ved at skabe en positiv tilgang til det. Du kan hjælpe din teenager i tiden op til eksamen ved, at sikre at de er velforberedte til den forestående prøve. Således at de har styr på hvilke fag de skal op i hvornår og hvor stort pensum er. Hjælp dem med, at få lavet en realistisk læseplan, som de har mulighed for at overholde. Men husk, at de også skal have tid til fritid. Og snak med din teenager om, at eksamen ikke skal ses som en dårlig ting, men som en mulighed. En mulighed for at vise hvor dygtige de er. Oplever du at din teenanger har svær eksamensangst, er der hjælp at hente.

Lone som er coach hos Pigepotentiale kom med følgende udsagn: “Forældre skal tage presset af deres børns skuldre og stole på, at deres børn gør deres bedste.” Et udsagn jeg som ung ikke kunne være mere enig i.

Personligt var mine forældre lidt for gode til, at spørge hvor meget jeg havde nået, at lave i løbet af dagen. Hvilket for mig skabte et pres ift. hvad jeg BURDE have nået, men måske ikke helt havde nået. 

Det fik mig ofte til at føle, at jeg ikke havde gjort nok og ikke var velforberedt inden eksamen. Hvorfor jeg ofte gik ind til eksamen, med tanken om, at jeg kunne have ydet mere og at jeg derfor havde sat mig selv op til at blive en fiasko. 

Teenageren gør sit bedste

Uanset hvem vi er, så gør vi hver især, altid det bedste vi nu kan. Og “Når man gør sit bedste, er det godt nok – også til eksamen” – citat Lone fra pigepotentiale. Snak derfor også med jeres teenanger om forventninger. Hvad forventer teenageren af sig selv sig selv, hvad forventer mor og far, samt hvad forventer skolen og klassekammeraterne.

Mange forskellige parter har forventninger til teenageren, hvilket er med til at skabe et stort pres. Særligt hvis forventningerne er usagte. For som menneske har vi alle en tendens til, at gå selv og definere disse forventninger. Hvor vi ofte skyder andres forventninger til os, til at være højere end de egentlig er.

Husk også de unge på, at “Der findes ikke fiasko, kun læring – også til eksamen” – citat Lone fra pigepotentiale. Fortæl også den unge, at der faktisk ikke er nogen som ændre deres syn på dem ud fra udfaldet af en eksamen. Eksamen er kun et øjebliksbillede, og resultatet af den siger ikke noget om den unge som person.

Slutteligt skal en eksamen altid “fejres”, uanset resultatet. Det behøver ikke at være store fejringer, det kan blot være rosende ord. Som fx “vi er stolte af dig” og “du har virkelig arbejdet hårdt for det her”. For at minde teenageren om, at de virkelig har ydet og at de skal være stole af sig selv. Mind også teenageren om, at holde pause fra læsningen resten af dagen efter en eksamen. Det har de fortjent.

Vi udbyder også kurser til afhjælp af eksamensangst dem finder du her 

Sådan var min eksamensangst

Sådan var min eksamensangst

Sådan var min eksamensangst

Mit navn er Stine, jeg er 25 år og er de næste par måneder, er jeg praktikant her hos pigepotentiale. Jeg er uddannet ergoterapeut og er pt. i gang med en coachuddannelse. I mit praktikforløb hos pigepotentiale, er jeg dumpet ind oveni deres forløb omkring eksamensangst, “Slip din eksamensangst og gå til eksamen med ro i maven“. Hvilket er et emne der har forfulgt mig igennem de sidste mange år, på vejen op af uddannelsesstigen. Hvorfor jeg også har fået lov til, at skrive dette blogindlæg til jer om, det at have eksamensangst. Så her er en lille del af min historie med eksamensangst.

 

Sådan var det op til eksamen

Når eksamenerne nærmede sig, mærkede jeg dag for dag, hvordan presset steg. Tankerne kræsede om eksamen og jeg kunne slet ikke holde fokus på andet. Tænkte kun på, hvordan lærer og sensor ville slagte mig under eksamen, hvordan de ville opdage, hvor dårligt forberedt jeg var, på trods af mange timers læsning, hvordan de ville finde frem til, alt det jeg ikke vidste noget om og hvordan de ville opdage, hvor dum og mindre begavet jeg i virkeligheden var. Jeg var så bange for, at de ville se igennem min ydre skal, bygget op af perfektionisme og en udstråling af at have styr tingene.

Tankerne begyndte allerede længe inden, selve eksamen skulle finde sted. For mit vedkomne, helt op til et par måneder inden selve dagen. Det startede gerne med, at en underviser fortalte om, hvad han/hun forventede af os til eksamen og hvordan den pågældende eksamen skulle foregå. Allerede bare ved snakken om eksamen, kunne jeg mærke panikken fra mine tanker forplante sig i kroppen på mig. Jeg begyndte at ryste og fik helt kolde hænder, mens tankerne stak af i alle mulige retninger. Dagene efter oplevede jeg, at vågne om natten og være fortabt i tanker, der kredsede om eksamen. Jeg have en fuldstændig overbevisning om, at jeg på ingen måde ville kunne klare den forestående eksamen.

 

Den sidste tid inden eksamen

Jo tættere jeg kom på eksamen, desto mindre søvn fik jeg og desto flere timer brugte jeg på at spekulere. Spekulere over, hvordan jeg ikke var dygtig nok og hvordan jeg ville ende som en stor fiasko.

Den sidste tid op til en eksamen oplevede jeg flere fysiske gener. Jeg sov kun et par timer hver nat, have ondt i maven og svært ved at spise. Hvilket betød, at når jeg nåede frem til eksamensdagen, var jeg enormt træt og afkræftet, både fysisk og psykisk. Hvilket ikke gav de bedst forudsætninger for, at gå ind og præstere bedst mulig. De sidste timer op til en mundtlig eksamen, kunne for mig føleles uendeligt lange. Hjertet hamrede, jeg frøs og svedte på samme tid. Jeg havde meget svært ved, at holde ud at være i min egen krop. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre af mig selv og havde allermest lyst til, at stikke stikke af.

 

Hvad så nu?

Jeg er nyuddannet og har derfor eksamen i frisk erindring. Jeg har hele vejen igennem min gymnasietid og min bacheloruddannelse, kæmpet med eksamensangst, særligt ved de mundtlige eksamener. Personligt er jeg meget perfektionistisk og det i kombination med, at  vokse op i tidens præstationssamfund. Har for mig betydet, at jeg begyndte at stille alt for høje krav til mig selv. Hvilket udløste tanken om, at det næstbedste ikke var godt nok. Jeg hørte ofte sætningen om ”at så længe du gør dit bedste, så er der ingen der forventer mere af dig”, men hvad var mit bedste? Jeg vidste, at jeg tidligere havde fået top karakterer, dermed måtte det jo være mit bedste. Altså skulle jeg vel præstere til topkarakter igen og igen. Hvor igennem jeg fik skabt et alt for højt forventningspres på mig selv. Som blev nærmest ulideligt at leve op til.

Sidenhen har jeg fundet ud af, ”at det at gøre mit bedste” ikke altid handlede om, den karakter jeg endte ud med. Eller at jeg skulle være på niveau med det jeg tidligere havde præsteret. For så enkelt var livet ikke. Der var så meget andet, som også havde betydning for udfaldet af eksamen. Det kunne være små ting som, hvis jeg have trukket et andet spørgsmål, at faget ikke lige var mit bedste eller at der foregik andre ting i mit liv, som bare tog mit fokus på det daværende tidspunkt.

 

Er jeg kommet videre?

Jeg har igennem min seneste uddannelse arbejdet en del med, hvordan jeg bedst kunne håndtere min eksamensangst, ikke give den lov til blive altoverskyggende og have en invaliderende effekt på min hverdag. Det har for mig været en lang kamp, som jeg ville ønske jeg havde valgt at gå ind i noget tidligere, da jeg set i bakspejlet har brugt alt for meget tid på, at frygte eksamen uden grund. Min eksamensangst er ikke kurreret, men jeg har lært at håndtere den, lært strategier for hvordan jeg bedst kan være i det og stadig gå ind og præstere mit bedste til eksamen.

Til sommer skal jeg starte på en kandidatuddannelse. I den forbindelse har jeg da også haft mine bekymringer. Om hvorvidt jeg endnu engang er i stand til, at overkommer alle de eksamener, der nu engang hører med. Men jeg har besluttet mig for, at tage styringen. Således at angsten for at gå til eksamen ikke får lov til, at bestemme hvilken retning mit liv skal tage.

 

Lider du måske af eksamensangst?

Er du også mere end bare lidt nervøs for eksamen og vil du ikke risikere, at angsten får betydning for, din evne til at præstere? Læs mere omkring det at have eksamensangst, samt hvad eksamensangst egentligt er i blogindlægget “Hvad er eksamensangst”.

Kan du nikke genkendende til en eller flere af tingene i blogindlægget, så er der hjælp at hente ved PigePotentiale”Slip din eksamensangst – og gå til eksamen med ro i maven” og kom godt i gang med, at arbejde med din eksamensangst inden den vokser sig endnu større. For jeg kan af egen erfaring fortælle dig, at den ikke går over med tiden eller forsvinder af sig selv.

Selvkærlighed før kærlighed

Selvkærlighed før kærlighed

Er din kærlighedsbeholder tom?

Hvor tit går du rundt og føler dig halv tom? Som om der burde have været mere kærlighed til dig. Som om den kærlighed du fantaserede om ville komme din vej, aldrig kom?

Hvis du kan svare ja til nogle af disse spørgsmål, eller mærker et stik i hjertet er det ikke mærkeligt. Du er bestemt ikke den eneste. Mange af os går rundt og føler en sult efter kærlighed. Vi ser romantiske Hollywood film, hvor de forelskede par fuldender Selvkærlighed før kærlighedhinandens liv. Vi forestiller os derfor, at det er sådan kærlighed skal se ud. At vi ikke er tilstrækkelige i os selv. At en anden skal fuldende os.

Når kærligheden så ikke kommer til os, tror vi at det er derfor vi går og føler os tomme. Vi tænker: ”hvis jeg bare fik en kæreste”, ”hvis andre bare så hvor meget jeg gjorde”, osv.

Vi prøver at fylde dette tomrum, men vi ved ikke hvordan. Vi kommer derfor til at drikke for meget, spise for meget, shoppe for meget, eller flirte med for mange mænd for at nære os ved følelsen af opmærksomhed. Der er ikke noget at sige til at mange af os har en eller anden form for afhængighed – vores kærlighedsbeholdere er simpelhen tomme.

Men hvad hvis jeg fortalte dig, at du kunne fylde din kærlighedsbeholder med selvkærlighed. At du ikke behøver at vente på den rigtige kærlighed for at føle dig hel. Vi har evnen til at gøre os selv lykkelige og føle os elsket. Det er for mig at se en udbredt misforståelse, at der skal komme en og fuldende vores liv.

 

”Skat, hvad vil gøre dig lykkelig i dag?”

Hvis vi tog sagen i egen hånd, og spurgte os selv: ”Skat, hvad vil gøre dig lykkelig i dag?” – hver dag, ville vi ikke alene begynde at blive opmærksom på hvor vi forlader os selv, men også begynde at give os selv den kærlige opmærksomhed som vi går og længtes efter.

Kærlighed guideJeg siger ikke at vi dermed ikke behøver kærlighed, og intimitet – for det gør vi. Vi er jo mennesker af kød og blod. Og ægte betingelsesløs kærlighed og intimitet, er af den højeste frekvens i universet, og derfor også meget ekstatisk og healende at opleve.

Jeg siger derimod at vi selv har ansvaret for vores egen lykke og hvor meget vi føler os elsket. Når vi tager sagen i egen hånd, og begynder at tænke i selvkærlighed, vil vi også udstråle kærlighed og lykke. Dermed er vi ikke længere på jagt efter kærlighed og lykke, men når den kommer, er det bare ekstra meget oveni hatten.

På den anden side er det at være hungrende efter kærlighed heller ikke særligt tiltrækkende på andre mennesker. På et psykologisk plan tiltrækkes vi mennesker af andre som syntes at have masser af selvkærlighed, og leve et liv de elsker.

 

Selvkærlighed: Sådan gør du

Nu spørger du måske. ”Jamen hvordan fungerer selvkærlighed?”

Et godt sted at starte, er at begynde at lytte til dine følelser, og mærke dem i kroppen. Gør det på en udømmende måde, hvor du acceptere hvad der måtte komme, uden at kategoriserede dem som hverken positive eller negative.

Derefter spørg dig selv: Hvad længtes jeg efter at få eller mærke fra andre. Det kan være omsorg, accept, ros, fysisk berøring, at blive lyttet til. Næste gang du mærker denne længsel, giv det da til det selv. Ros dig selv, lyt til dig selv, rør ved dig selv.

Når du bliver god til at give dig selv det du længtes efter, vil du ikke have et lige så stort behov for at få dine lægsler opfyldt af andre.

Kærlighed pigeNår du derimod ikke længere er så opmærksom på det du ikke syntes at få fra andre – fordi du bliver god til at praktisere selvkærlighed. Syntes du pludselig at være i stand til at se alt det du i virkeligheden får fra andre mennesker, som du ikke var i stand til at se før, fordi du kun så hvad du ikke fik.

Når vi nærer os inde fra med kærlighed og lykke, vil vi finde ud af, at den kærlighed der kommer vores vej, er, og aldrig har været vores ret. Det der kommer til os er kun overflod, og vil – hvis vi fylder vores egen kærlighedsbeholder – få den til at flyde over.

Tænkt hvilken verden vi ville leve i, hvis vi alle gik rundt med fyldte kærlighedsbeholdere. Vi ville have en masse at give af, og fylde hinandens beholdere til bristepunktet. Da ville jorden blive oversvømmet i kærlighed.

 

Læs også: “En positiv indre dialog – en hjælp til bedre selvværd”, “De perfekte piger” eller “Unge og selvværd”.

Eller kig nærmere på vores selvværdsbooster

 

Christine er forfatteren bag dette blogindlæg om selvkærlighed.

Hun er 25 år ung og uddannet Coach hos mindjuice i København.