Slut med stress over karakterkrav

Slut med stress over karakterkrav

Af Bente Wonsild, Pigepotentialecoach i København.

Vidste du, at 50% af alle uddannelser slet ikke har noget karakterkrav?

Der er så meget fokus på karakterer og gennemsnit i medierne og blandt de unge, så man helt kan tabe vejret!

Heldigvis viser det sig, at billedet er mere nuanceret, når man dykker lidt ned i optagelseskravene på ungdomsuddannelser og de videregående uddannelser.  Ja, der er 19 uddannelser, som i 2018 krævede et karaktergennemsnit på over 11. 

Og 10% af alle uddannelser krævede et karaktersnit på over 9.  

Med et snit på 7, kunne man komme ind på 70% af alle udbudte uddannelser og med et 6-tal stod 25% af dørene åbne. Hele 50% af alle uddannelser har slet ikke noget karakterkrav.

Hvis du vil vide mere om tallene, så besøg evt. Danmarks Evalueringsinstitut’s hjemmeside – www.eva.dk

Du kan hjælpe din datter, som måske er presset af egne forventninger til et højt snit, ved at tale med hende om, hvad hun egentlig drømmer om:

– handler det om drømmene om det gode voksenliv?

– handler det om hendes egne forventninger?

– eller handler det måske om hendes tanker om andres forventninger til hende?

Måske kan du fortælle hende om din egen vej gennem uddannelsessystemet og vej i arbejdslivet. Hvad gjorde, at du træf dine valg? Har du gået en lige vej fremad?

Et godt liv handler ikke om et karaktergennemsnit til en afgangseksamen, men om at træffe gode valg for sig selv på kort og på lang sigt. Så slut med alt det stress over karakterkrav, der er mange veje frem. Det er med at finde sin egen vej i livet.

Indlægget er skrevet af Bente Wonsild, som er Pigepotentiale coach i København Ø.

Bente har to coachuddannelser, en handlingsorienteret og en forståelsesorienteret.

Du kan læse mere om Bente og coaching i København Ø her

Pas godt på dine tanker – du ender med at få ret.

Pas godt på dine tanker – du ender med at få ret.

Af Lotte Brix Bjørnskov, Pigepotentialecoach i Horsens.

Din tankegang styrer, hvordan du ser omverdenen. så pas godt på dine tanker – du ender med at få ret… 

Du genkender det garanteret: Bedst som du har investeret en… sort Toyota, så vrimler det med sorte Toyota’er på gader og stræder. Eller da du allermest ønskede dig en kæreste, så var der irriterende mange ny-forelskede par rundt om dig. Eller måske dengang, hvor du var gravid med din datter, og fjernsynets reklamer pludselig prædikede om babymos, bleer og barnevogne på tilbud. Bare rolig, det er ikke dig, der noget i vejen med. Big Brother overvåger dig ikke – men det er der en anden der gør… Mere herom senere.

I coaching taler vi meget om vigtigheden af at være opmærksom på hvor man lægger sit fokus. Det er uhyre vigtigt at være bevidst om, hvilke tanker, som får lov at optage båndbredden. Hvorfor? Fordi det du fokuserer på, er det, som du får mere af. Ergo – er du trist og nedslået, så vil du være tilbøjelig til at bekræfte dig selv i, at livet er trist og nedslående. Din tankegang om negativ eller positiv sætter tonen. Nogle kender denne ”regel” som The Law of Attraction. Det kan måske lyde lidt hokus-pokus-agtigt, men der er en god forklaring på det hele – og nu tilbage til ”den anden”, som overvåger dig.

Din hjernes indbakke og udbakke

Menneskehjernen er en unik mekanisme, som er ganske genial skruet sammen. En lille del af hjernen er designet med det formål at passe på os ved at sortere kraftigt i de mange input, som vi får via vores sanseapparat. Hvert sekund bombarderes vi med millioner af informationer via vores fem sanser. Den stormflod af informationer ville vi slet ikke kunne håndtere, hvis den kom usorteret ind i vores hjerne. På ganske kort tid, ville vi opleve en nedsmeltning. Heldigvis har vi et filter i hjernen, der er designet til at beskytte os. Det filter – lad os kalde det ”Redaktøren” – klarer på et splitsekund at sortere alt det du oplever i to bunker: en indbakke og en udbakke. Indbakken er det, som redaktøren skønner er vigtigt for dig – og alt det, som redaktøren mener er overflødig information, det ryger i udbakken. Det betyder groft sagt, at disse informationer ikke kommer med videre ind i systemet. Ud til højre med dem, det bruger vi ikke energi på at bearbejde og forstå yderligere. Langt størstedelen, af det vi oplever, ryger i udbakken, og det er heldigt, for vi har slet, slet ikke energi nok til at bearbejde det hele.

Vores rene sandhed udfra et delvist billede

Problemet ved denne smarte mekanisme er, at du nu har et hullet datagrundlag til din disposition. Du har så at sige ikke hele billedet til rådighed. Det gør ikke så meget – for hjernen fylder selv hullerne ud med gammel viden fra arkivet (dine tidligere erfaringer), og det er langt hurtigere og mindre belastende for hjernen at genbruge noget information, som minder om det, du oplever lige nu. Dvs. at alle dine oplevelser er delvise billeder, hvor noget er helt sandt – men en stor del er ikke (nødvendigvis) sandt. Og først nu begynder vi som mennesker at tilskrive vores oplevelser betydning. Nu knytter vi følelser på og danner vores ”historie” om det, som vi netop har været vidne til. Det interessante er, at vi ikke aner, at det er en fabrikeret historie, som er bygget på et delvist billede. Så for os virker det som den rene sandhed. Og her har du forklaringen på, hvorfor tre vidner til et trafikuheld i ramme alvor kan give tre meget modstridende vidneudsagn til politiet. De TROR slet og ret på, at det, de har ”oplevet”, er den rene sandhed – og at det er de andre, som er helt galt på den. Men det er tre personer med hvert deres hullede billede, som de tolker på – og så er det nemt at blive uenige. 

Dine tanker og fordomme bliver ofte bekræftet 

Denne mekanisme – som redaktøren er ansvarlig for – den fungerer som en selvforstærkende mekanisme. Redaktøren lever for at tjene dig (og dine tanker), så den gør sit ypperligste for at lede efter beviser for det, du i forvejen gerne vil bekræftes i. Så pas på… Hvis du har en fordom, så bliver du sandsynligvis bekræftet i denne fordom – det hjælper redaktøren dig med ved at sortere hændelser, der støtter denne fordom, i din indbakke. Dvs. de informationer ryger videre ind i hjernen og bliver bearbejdet til oplevelser. Nu kan en fordom jo godt være positiv a la ”jeg har købt en sort Toyota, åh hvor jeg håber, det var et godt valg, jeg vil gerne, at sorte Toyotaer er et hit…” og VUPTI – pludselig ser du sorte Toyota’er overalt… Heldigt hva’, så mange mennesker kan vel ikke tage fejl? Det MÅ være en populær bil. Det pudsige er, at du ikke lægger mærke til de sølvgrå Skoda’er… For de er ikke på din radar og ryger derfor i udbakken.

Din sandhed stammer fra dit fokus – du bliver hvad du tænker

Så pas godt på med dine tanker og hold fokus – for redaktøren lytter med og øver sig i at finde beviser for, at du har ret. Så hvis du er optaget af, hvor ensom du er, hvor forkert du er, hvor anderledes du er, hvor uretfærdigt det hele er – ja så får du ret… Du vil blive bekræftet i, at sådan er sandheden. Det betyder, at du potentielt overser en udstrakt hånd. Sjovt nok virker det også modsat… Hvis du øver dig i at holde fokus på, hvad du har (fremfor hvad du mangler), så vil du opdage, hvor meget du faktisk har. Hvis du øver dig i taknemmelighed, ja så vil du opdage, hvor meget der faktisk er at være taknemmelig for. Derfor er det så powerfuldt at forstå denne mekanisme – denne ”Law of Attraction”, fordi du bliver, hvad du tænker. Dine tanker er det der giver din opfattelse af omverdenen.

Min opfordring til dig er at arbejde med en opadgående, selvforstærkende spiral (styrkende tanker) frem for en nedadgående, negativ spiral. Nogle folk benytter en taknemmelighedsdagbog til formålet – skriv tre ting hver aften, som du er taknemmelig for. Forsøg at holde dine tanker positive. Lær herefter din datter denne metode, så hun kan bruge samme metode til at højne sin egen trivsel og hverdagsglæde.

Så… pas godt på jeres tanker – I ender med at få ret.

Indlægget er skrevet af Lotte Brix Bjørnskov, som er PigePotentiale coach i Horsens.

Udover at være coach i PigePotentiale, laver hun også stresscoaching.

Du kan læse mere om Lotte og coaching i Horsens her.

Slut med stress over karakterkrav

Min datter har stress

Min datter har stress – hvad gør jeg?

Hvis du går rundt med en tanke der hedder “Min datter har stress”, så er der stor sandsynlighed for at du har ret – vi ved nemlig at 1/3 af alle unge oplever under deres opvækst følelsen af stress.

Pigepotentiale coach i Aarhus, Lise Steinmüller, har skrevet et blogindlæg om hvad du kan gøre, hvis du går rundt med en mistanke om, at din datter har stress.

Hvad kan jeg gøre, hvis min datter har stress?

Prøv at vise overskud og rummelighed. Vis din omsorg og lyt til din datter.

Måske har du selv erfaringer med stress som du kan fortælle om?

Støt din datter i at søge hjælp og vær til rådighed i nuet og i kontakt med din hende. Du skal fortsat stille krav til din datter, for på den måde kan du viser at familien er der, hvor man kan søge hjælp og tryghed og at familien holder sammen. Søg evt. også selv hjælp. Det kan være hårdt at bo sammen med en teenager, som har stress. Hold fast i at dit barn har stress og ikke er stresset. Din datter er ikke lidelsen, men har den. Sig ikke: Min stressede datter eller min datter er stresset. Brug i stedet: Min datter med stress eller Min datter har stress Det er vigtigt at italesætte det der sker omkring din datter. Tal om tankemylder, som hun måske oplever. Tal om hvad der sker i kroppen og hvordan det går socialt. Tal også om sund og regelmæssig kost, motion og frisk luft. Alt for mange, der har stress, lukker sig inde og drikker energidrik og spiser chip etc. Hjælp med at sætte realistiske mål.

Det vi skal nå til når en person har stress, er at få stoppet

  • de negative tanker
  • undvigelserne og undgåelse

Så når det spidser til, så kan du opfordre til

  • at gå en tur (sammen)
  • nærvær og afslapning
  • at få tømt tankerne
  • at høre musik, for at danse og synge til eller slappe af til

Selvom din datter føler sig belastet er det ikke sikkert at hun har stress, måske er hun overbelastet eller på anden måde i ubalance. Hjælp hende med at stoppe op og mærke efter, ”hvad er det, der presser lige nu?”

Hvad kan vi gøre ved stress, overbelastning og tegn på ubalance?

Du og din familie kan selv arbejde med det eller I kontakte fagfolk, som er vant til at støtte i udviklingen frem til et liv uden stress. Som professionelle vil vi …

  • Italesætte dine datters symptomer
  • Få hende til at beskrive det ubehag hun føler
  • Vælge det rette ”værktøj” sammen med hende og lære hende at bruge det.

Værktøjerne kan fx være …

  • afspændingsøvelse
  • åndedrætsøvelser
  • Meditation,
  • Nærvær og afslapning
  • ”Tøm tankerne” opgaver
  • Arbejde med at anerkende sig selv og arbejde med selvbillede
  • Musik
  • Skrive opgaver

Måske har du nu fået bekræftet tanken “min datter har stress”? Hvis det er tilfældet, så er du velkommen til at kontakte os, for at få afklaret om det er en af vores Pigepotentiale coaches, der skal hjælpe din datter.

Vi tilbyder blandt andet et stressforløb for unge

 

Indlægget er skrevet af Lise Marie Steinmüller, som er Pigepotentiale coach i Aarhus.

Lise har skrevet mere om stress i indlægget “Har min datter stress”.

Og du kan læse mere om Lise og coaching i Aarhus her

Har min datter stress?

Har min datter stress?

Jeg har lige afsluttet samtalen med denne mandags 3. unge pige.

Stress var igen temaet.

At være ung pige kan være noget af en udfordring. Vi skal passe godt på vores piger og se de tegn, der tyder på at de er ved at opbygge stress.

Har min datter stress?

Du kan se efter om din datter virker trist eller sur. Måske oplever du, at hun ikke får løst de opgaver hun har eller gør det uengageret.

Måske er det svært at finde den glade pige du normalt kender.

Læg mærke til din datter – du kender hende? Er hun anderledes? Har hun trukket sig fra de sociale medier, er hun mere tilbagetrukket i forbindelse med familien, når der skal hygges, gøres rent etc. Virker hun uinteresseret i noget der før har interesseret hende. Siger hun ”ja – ja” når du beder om noget, men der sker intet, bliver hun trist?

Bliver hun vred, måske rasende og siger at du ikke forstår noget som helst? Prøv at tæl til 10. En pige med stress er ofte hårdt presset og ”slår” fra sig for at passe på sig selv. Det er vigtigt ikke at starte en negativ konflikt spiral. Så selvom om du bliver bekymret, vred eller ked af det, så tæl til 10. Spørg hvad der skete lige der og om hun er klar til at tale om det. Ellers vent lidt.

En del af symptomerne på stress minder om de almindelige teenagerkriser, men husk du kender din datter og kan mærke hvis det alligevel er mere end du vil forvente.

Lad hende eventuelt svare på de spørgsmål du kan læse nedenfor, for de er ofte noget der følger med stress. Jo mere hun kan svare ja til desto mere sandsynligt er det at hun har stress. Prøv at gå dem igennem sammen.

Spørgsmål der kan hjælpe dig med at blive klogere på om din datter har stress:

  • Sover du dårligt om natten?                         
  • Er du mere irritabel end normalt?                             
  • Har du svært ved at huske det, du læser?                              
  • Er du mere distræt, end du plejer at være?                           
  • Har du en gang imellem hjertebanken?                                   
  • Har du nogle gange tørhed i munden, når du er presset?                                
  • Har du uro i kroppen?                     
  • Bruger du kaffe, cola, energidrik e.l. bare for at klare dagen?                      
  • Får du nogle gange kolde fødder, selv om det er varmt nok?                         
  • Føler du nogle gange tissetrang, selv om du egentlig ikke trænger?                          
  • Har du lettere til tårer end normalt?                       
  • Sveder du, når du er presset?                     
  • Er du usårlig / kan klare alt?                         
  • Har du uforklarlige smerter nogen steder?                           
  • Har du mave-tarm-problemer?                                    
  • Er du mere tavs og indadvendt end normalt?                      
  • Føler du, det svært at tage dig sammen til daglige gøremål?                       
  • Har du blødningsforstyrrelser (kun for kvinder)?                                 
  • Er du mere glemsom, end du plejer at være?                       
  • Er du mere aggressiv, end du plejer at være?                      
  • Har du nogle gange “Sommerfugle i maven”?                       
  • Føler du en gang imellem knugen i maven eller brystet?                                 
  • Kører tankerne rundt i hovedet på dig hele tiden?                            
  • Har du en gang imellem rysten eller tics?                              
  • Har du mistet lysten til at være sammen med andre mennesker?                             
  • Har du eksem eller anden sygdom, som er værre end normalt?                                  
  • Er du mere træt end normalt?

Hvis du går rundt og stiller dig selv spørgsmålet: “Har min datter stress”, og du tænker, at hun svarer ja på meget. Så er der stor sandsynlighed for at din datter har brug for hjælp. Jeg vil derfor anbefale, at du finder nogen, der kan hjælpe hende.

I Pigepotentiale har vi følgende tilbud, som kan hjælpe din datter:

Stressforløb for unge

Individuelt styrkeforløb

 

 

 

Indlægget er skrevet af Lise Marie Steinmüller, som er Pigepotentiale coach i Aarhus 

Du kan læse mere om Lise her

 

Ej, nu overreagerer du altså!

Ej, nu overreagerer du altså!

Ej, nu overreagerer du altså!

Dén sætning er måske en af de værste sætninger jeg i mit liv har hørt. For den sætning betyder, for mig, at den der siger den slet ingen idé har om, hvordan jeg har det. Jeg føler mig ekstremt svigtet af den der siger sådan til mig.

Dét der sker når jeg reagerer meget voldsomt på noget, er at jeg får det der hedder et mentaliseringssvigt. Det betyder at jeg er så opslugt i mine følelser, at de er så voldsomme at jeg ikke kan skabe en logisk sammenhæng mellem mine handlinger, tanker og mine følelser. Det er ofte når jeg er vred eller når jeg er ked af det, det sker. Jeg kan blive knust til 1000 stykker ved en enkelt sætning. Noget jeg troede, som nogen tager fra mig eller modsiger mig. Det er to grundfølelser som tit overlapper hinanden og dækker for hinanden fordi de er så svære at arbejde med.

Hvis jeg bliver rigtig ked af det kan jeg nemt komme til at vise at jeg er vred. Jeg bliver rasende! Jeg råber og skriger og skaber mig. For den ked-af-det hed kan jeg slet ikke bære. Jeg er helt ødelagt af måske svigt, sorg, skam eller skuffelse. Men det er nogle ret heftige følelser at mærke og så kan hjernen ikke altid overskue det. Så går den tilbage til en default der hedder BESKYT BESKYT BESKYT – gerne ved vrede. Ved at skubbe andre væk, såre dem som de har såret mig. Men i virkeligheden er jeg jo rigtig, rigtig ked af det. Jeg vil have det skal føles rart igen. Jeg vil forstås.

Det kan også være en situation hvor jeg græder helt uhæmmet over at vi ikke skal ud og gå en tur alligevel. Det er en ret lille ting – vi kan jo gå en tur en anden dag. Men dén skuffelse kan trigge mine følelser af at blive svigtet og forladt. Rigtig skræmmende følelser.

Logisk set ”overreagerer” jeg på hændelsen. I realiteten reagerer jeg faktisk på alt muligt andet, som jeg har haft undertrykket i kortere eller længere tid. Derfor overreagerer jeg jo ikke – jeg reagerer forholdsvist forventeligt og hensigtsmæssigt på dét jeg føler i det øjeblik. Mine følelser vedrører dog ikke blot denne isolerede situation – men meget andet også.

Det kan være rigtig svært for andre at forstå, hvorfor jeg reagerer så voldsomt som jeg gør. Mit aller bedste råd til når nogen reagerer på en helt anden måde end der ”passer” til situationen, er at spørge. Spørgsmål gør at man føler sig forstået og man mærker velviljen fra den der spørger, mærker at det ikke er helt håbløst det her.

 

Gode spørgsmål at stille en der reagerer uhensigtsmæssigt på en given situation:

  • Hvad er det der gør dig så vred/ked-af-det her? (undgå gerne dømmende ord som f.eks. hysterisk)
  • Er der noget andet der gør, at du bliver vred/ ked-af-det?
  • Vil du snakke om det?
    • Med mig?
    • Hvem kan vi ringe til?
  • Hvad kan vi gøre for at hjælpe dig?
  • Vil du have et kram? (respekter et nej)

Det vigtigste jeg gerne vil fortælle, er at der (for mig) som sådan ikke er noget der hedder at overreagere. For man reagerer præcist i henhold til det man føler i det givne øjeblik. Der er til gengæld hensigtsmæssige og uhensigtsmæssige måder at reagere. Hvis man slår, sparker eller lign. er det en meget voldsom reaktion på de følelser der regerer inden i. Dette kan afspejle at der er mange og meget voldsomme følelser på spil. Dog er det ikke i orden at reagere på denne måde. Nøglen er at starte en dialog til at afdække hvorfor der bliver reageret så ekstremt voldsomt.

Et af vores største ønsker er at blive forstået. At føle os forstået og accepteret. Hele mit liv havde jeg fået at vide at jeg havde overreageret på det ene og det andet. Til jeg mødte en ergoterapeut som sagde: ”Det forstår jeg godt! Det lyder da også rigtig hårdt, det du har gang i”. Og dér brød jeg helt sammen i lettelse. Jeg gjorde jo ikke noget forkert. Jeg kæmpede og gjorde det så godt jeg kunne og det var en korrekt følelse, at jeg følte det var hårdt. Der var en der var enig i, at jeg gjorde det godt nok. Enig i at jeg var god nok. Hun forstod. Aldrig har jeg været så lettet i hele mit liv. Jeg overreagerede altså ikke, når jeg sagde jeg følte mig udmattet, håbløs, opgivende og pisse vred over jeg skulle have det hårdt. Her sad der en fremmed og forstod alt det ingen andre forstod.

Derfra var det hele faktisk ikke så hårdt mere. For jeg var okay.

Mine følelser er valide og okay.

Det er dine følelser også.

 

Knus Selina

Vil du læse mere fra Selina? Så finder du det herunder:

Nej, jeg kan ikke bare